Tur II

-

Havnemark - Melby Sønderstrand.
15 km. 3½ time.

Fra Havnemark til spidsen af Asnæs. Langs Jammerlandsbugten på sydkysten af Asnæs forbi Vesterskoven. Gennem Forskoven til bådepladsen. Til sidst langs stranden forbi Østrup til Melby Sønderstrand.


Søndag den 9. februar 1986.

Fra Havnemark startede vi kl. 13.45 for at runde halvøen Asnæs. Det har vi gjort så mange gange før, men det var anderledes denne gang, fordi vi var på vej Sjælland rundt !

Vesterskoven slutter netop ved Havnemark, så vi havde åbent land foran os. Det var stadig frost, og der var temmelig meget is i fjorden. Vi fulgte stranden rundt om Havnemarks solide huse og så et glimt af Julsborg, hvor bl.a. spejderkorpsene holder weekender.

Solen anedes bag skyerne, men lignede mere en bleg måne. Det så ikke rigtig ud til solskin. På kanten af skrænten, der er bevokset med slåen gik vi ud mod spidsen af den næsten ubebyggede halvø. Efter Havnemark ligger der kun den store ejendom Asnæs Gård, hvorfra der må være en ualmindelig smuk udsigt over "Dyrehaven", som det yderste område af halvøen hedder.

Hele vejen ud langs skrænten så vi isflager og -klodser pakket sammen i strandkanten. Ja, isen bredte sig endda et godt stykke ud i fjorden. Ca. en halv time varede turen ud til det lille, tidligere atomdrevne, fyrtårn på spidsen af Asnæs. Skrænterne er her høje og landskabet storslået og øde med mægtige grupper af typisk vestenvindsformede slåenkrat, hvorimellem der slynger sig en labyrint af græsgange. Sommeren igennem går køerne frit rundt herude og sørger for at græsset altid ser nyslået ud. Yderst på skrænterne vokser blandt slåenbuskene den tidligblomstrende Tornblad. Trods frost og kulde stod den allerede med lysende gule blomster mellem mørkegrønne nåle. Også solen ydede sit bidrag og vi fik et øjeblik klart solskin inden vi bevægede os ud af slåen-haven mod den lavtliggende del af halvøens vestligste strandområder. Et par små tilfrosne søer lå i lavningerne på disse urområder, hvor alle de opskubbede sten snarere ligner store tuer, fordi de i tidens løb er blevet overgroet af græs.

Vinden var i nordøst, så vi havde den behageligt i ryggen på strækningen langs de dejligste sandstrande, som man en sommerdag udmærket kan have for sig selv. Også denne dag var der mennesketomt. Kun langt ude - altfor langt ude, syntes vi - sås en lillebitte motorbåd med et par mand i.

Vi rundede halvøen og gik "indad" langs flade strandenge dækket af et ganske tyndt lag støvet sne. Langs stranden lå tonsvis af små blåmuslingeskaller, som knasede under støvlerne.

Da skrænterne igen hæver sig langs kysten blev vi oppe på marken, hvor der var pløjet og harvet et 2 meter bredt bælte, som en bekvem vandrevej langs skrænten. På en halv time nåede vi ind til Vesterskovens begyndelse. Dér var læ for blæsten, så vi sad fint med høje graner i ryggen og udsigt over havet mod syd og nød vor sene frokost. Den lille båd var på vej ind, så vi. De har haft havet for sig selv denne eftermiddag, ingen andre fartøjer i sigte.

Vi blev på vejen, der fører forbi de 4-5 fiskerhuse, som på stribe ligger langs kysten. Et par 100 meter efter "Ålehuset" gik vi ned på stranden ad en fint anlagt trappe til en lille fiskeplads med et par både og en del redskaber. En tid gik vi atter på stranden, men valgte snart toppen af skrænterne igen og nåede lidt i fire ind til Forskoven, hvor vi fulgte stien gennem skoven til bådepladsen. Ad stranden fortsatte vi over "stok og sten" - idet væltede træer og grene fra skoven lå, hvor de var faldet på den stenede strandbred. Vi passerede trappen op til Frederiksberg Kommunes Feriekoloni og var snart forbi skoven.

Stranden blev mere sandet, og vi oplevede et pudsigt fænomen: I sandet var tegnet de fineste små cirkler af tangrester, der tilfældigt var blevet fastholdt i sandet og nu af blæsten blev pisket rundt og rundt som den enkleste form for en passer.

Der var endnu et stykke vej til Melby Sønderstrand, hvor Kommunen inden Kalundborg Svømmehal blev bygget, drev svømmeundervisning i sommerferien. Klokken 17, da vi så tilbage langs kysten anedes Asnæs halvøen kun lige i dis. Det var næsten ikke til at forstå at vi kom helt derudefra.

Havet farvedes i blide solnedgangsfarver, selvom vi næppe havde set solen, og turen sluttede 17.15 netop lige inden mørket faldt på.