Oversigt over tur 34-44

Tur 34 Feddets nordende - Rødvig Havn. Ca. 23 km. 9 timer.
Søndag den 4. juli 1993.
Fra campingpladsen går vi mod øst til stranden, som vi følger mod nord forbi Fakse Ladeplads og Vemmetofte Strand for at ende ved Rødvig Havn.
Tur 35 Stevns Klint rundt . 20 km. 9 timer.
Søndag den 29. august 1993.
Fra Rødvig Havn går vi langs vandet mod Højerup gamle Kirke, men allerede efter ½ times gang må vi gå op på marken over klinten, kun det allersidste stykke inden kirken går vi igen nede på stranden. Nord for kirken bliver det også stort set markvandring . Vi ender ved Gjorslev Havn, efter en meget lang og trættende tur.
Tur 36 Gjorslev Havn - Strøby Ladeplads. 10 km. 3½ time.
Lørdag den 20. november 1993.
Fra Gjorslev Havn i et forrygende flot vejr langs Bøgeskov, Dyrehave og Magleby Skov ud om Køge Sønakke. Videre langs skoven til Strøby Ladeplads. En meget smuk tur.
Tur 37 Strøby Ladeplads - Køge. Ca 13 km. 3½ time.
Tirsdag den 28. december 1993.
Fra Strøby Ladeplads langs Køge Bugt gennem Strøby Egede og Strandskoven. Forbi Køge Industrihavn til Lystbådehavnen,
Tur 38 Køge - Mosede Havn. 14 km. 4½ time.
Lørdag den 22. januar 1994.
Fra Køge Lystbådehavn går vi på "Sandøerne" mod nord forbi Køge Lyng og Ølby Lyng. Desværre er øerne ikke sammenhængende, så vi må ind og gå et stykke på Køgevej, før vi igen kan komme ud til havet. Til gengæld kan vi så gå helt fra Staunings Ø til Mosede Havn på den fineste strand.
Tur 39 Mosede Havn - Ishøj. 12 km. 3½ time.
Søndag den 27. februar, 1994.
Fra Mosede Havn fortsætter vi uden problemer på den lange sandstrand mod Hundige Havn. Herfra videre langs Hundige Strand og Ishøj Strand til Ishøj Havn.
Tur 40 Ishøj Havn - Hvidovre Lystbådehavn. 12 km. 4 timer,
Søndag den 20. marts 1994.
Fra den lille Parkeringsplads på Tangloppen i Ishøj Havn følger vi Nældestien til Vallensbæk Havn. Videre langs Vallensbæk Strand og Brøndby Strand, forbi Brøndby Havn, udenom Avedøre Kloakværk samt AV-Miljø, indenom Avedøreværket, hvorefter vi kan følge diget helt til Hvidovre Idrætspark. Det sidste stykke til Hvidovre Lystbådehavn må vi gå ad Hvidovre Strandvej.
Tur 41 Hvidovre Lystbådehavn - HC Ørstedværket. Ca. 14 km. 5 timer.
Søndag den 24. april 1994
Fra parkeringspladsen ved lystbådehavnen går vi gennem Lodsparken og Kystagerparken til Kalvebodsstien. Videre gennem Valbyparken og Musikbyen til de store ubebyggede områder inden Sjællandsbroen. Ingen problemer. Først efter Sjællandsbroen viser det sig at hele Sydhavnsområdet faktisk er lukket land.
Tur 42 HC Ørstedværket / Kalvebodbrygge - Kalkbrænderihavn. Ca 14 km. 5½ time.
Søndag den 19. juni 1994.
Hvor Kalvebodbrygge starter finder vi en lille fiks parkeringsplads og følger så kajerne mod nord. Ingen problemer, før vi når Frihavnen, som er et stort lukket område.
Tur 43 Kalkbrænderihavn, Paustian - Strandmøllekroen. Ca. 14 km. 5½ time.
Søndag den 4. september 1994.
Fra Paustian går vi langs Sundkrogskaj til Sundkrogsgade og videre ad Kalkbrænderihavnsgade. Svanemølleværket. Svanemøllehavnen. Strandpromenaden. Tuborg Havn. Hellerup Havn. Strandlund. Charlottenlund Fort. Bellevue. Staunings Plæne. Tårbæk. Jægersborg Strandhave, hvor der langs havet går en god sti, som fører helt til Strandmøllekroen.
Tur 44 Strandmøllekroen - Nivå Havn. Ca. 16 km. 5 1/4 time
Lørdag den 24. september 1994.
Fra Strandmøllekroen følger vi Øresundskysten mod nord forbi Skodsborg, Vedbæk og Rungsted - går langs Nivå Bugt og ender ved Nivå Havn.