Tur III

-

Melby Sønderstrand - Bjerre Strand.
14 km. 3½ - 4 timer.

Melby Sønderstrand, forbi Græsmark Camping og Strandhus, langs Svallerup Strand, over Bjerre klint til Bjerre Strand. Halleby Å.


Søndag den 16. februar 1986.

Klokken 14.45 startede vi fra Melby Sønderstrand for at følge Jammerlandsbugten videre mod syd. Vejret var fint til denne tur. Let frost og klart solskin.

Vi gik langs strandbredden, hvor der lå et 2-4 meter bredt bælte af is og sne. Sandet var fast og behageligt at gå på langs snegrænsen, så vi gik rask til. Lerskrænterne, snart lave, snart høje er her på sydkysten helt ubevoksede.

Efter knap en halv times vandring langs vandet gik vi op ad en trappe og fortsatte langs marken øverst på skrænten. Det er fashinerende at skifte synsvinkel en gang i mellem. Solen skinnede stadig og lyset spejlede sig i havet som en bred gylden stribe fra strandbred til horisont. Efter et øjebliks forløb var vi ved Græsmarks højtliggende parkeringsplads, hvor der var opstillet borde og bænke. Vi blev oppe på de høje skrænter og gik forbi den vel anlagte campingvognsplads, som i denne kolde måned lå aldeles øde hen.

Efterhånden flader skrænterne ud, så mark og strand næsten går i ét. Det blæste en smule på det åbne stykke, men vi var snart i læ af nye skrænter. Der løber en lav hylde på skrænten, og det viste sig at være en udmærket vandresti. Ja, den blev efterhånden til en hel promenade - græsbevokset og fast og behagelig at gå på. Vi var heldige den dag.

Efter 1 time var vi ved et lille vinter-lukket sommerhus, der ligger lige ved stranden. I læ af huset spiste vi den medbragte frokost - nød solskinnet og udsigten over havet. Tre hvide svaner kom majestætisk svømmende på rad og række.

Lige ind i den gyldne solstribe sejlede de og ud igen på den anden side. Senere så vi dem flyve tilbage lavt over vandet.

Vor græspromenade fortsætter hen til Strandhus; men også forbi sommerhusrækken ved Svallerup Strand er der bekvemt at gå, og vi havde læ fra grantræerne bag husene.

Vi passerede Urhøj, feriekolonien og FDM,s campingplads øverst på skrænten. Derefter går markerne helt ud til skrænten, hvor der kun levnes en ganske smal sti. Ved Bjerre Klint lå en mægtig isflagebunke. Det så ejendommeligt ud, at al isen tilsyneladende var strandet på ét sted.

Den høje klint flader ud ned mod Bjerre Strand, hvor et nyt sommerhusområde begynder. Her er rigtig sandstrand med små klitter, hvorigennem en lille sti slynger sig parallelt med kysten.

Klokken 17 var vi ved Hallebyå,s nordlige udløb, som i virkeligheden er en 8-9 meter bred kanal, hvorover der fører en betonbro.

Endnu godt ½ times gang er der til åens sydlige udløb, hvor der desværre ikke er nogen bro. Ca. et kvarter gik vi langs sommerhusområdet, men så næppe husene, der ligger tilpas langt fra stranden, gemt mellem høje fyrretræer. Stranden er stadig fin, men de sidste 20 minutter inden udløbet bliver den smallere og er ikke længere så lys og smuk, men fyldt med tang og muslinger.

Vel 10 meter bred er Hallebyå,s hovedudløb, som inde i landet, i ganske kort afstand fra stranden, har bredt sig til et stort søområde kaldet "Flasken". Bedst som vi stod og overvejede, hvor den videre vej skulle gå, opdagede vi et skilt, der fortalte os, at hele området er fredet og udlagt som fuglereservat.

"Al uvedkommende færdsel og ophold er forbudt i dette område"

Således løste problemet sig selv: Vi kunne ikke komme over åen. Det er forbudt at følge inder-kysten af "Flasken". Vi var nødt til at gå tibage.

En udmærket sti følger kreaturhegnet omkring dette store vådområde, og det tog trods alt kun 15-20 minutter at komme tilbage til kørevejen.


PS. Den sidste del af turen, mellem de to udløb, gik vi søndag den 23. februar 1986.