Tur IV	Forrige tur - Næste tur
Reersø rundt. 8 km. 2 timer. Fra Hallebyå til Reersø Havn.

Lørdag den 22. februar 1986.

Reersø er en næsten firkantet halvø, der hænger på Sjælland i sit nordøstlige hjørne. Kun ca. 500 meter bredt er vedhæftet, og hver side af Reersø er ca. 2 km lang.

Lige ved landevejen, når man er kommet over på halvøen står et mindesmærke over forfatteren Thorkild Gravlund (1879 - 1939).

THORKILD GRAVLUND I SOGNET VAR HAN FÆDRENES SØN I DIGT OG DÅD DANMARKS DRENG LANDSMÆND REJSTE DETTE MINDE (ANNO 1942)

Fra mindestenen går en lille sti ned til stranden. Hele Jammerlandsbugten var dækket af is og sne, så langt øjet rakte. Det så fantastisk ud i det strålende solskin.

Først gik vi mod øst til Hallebyå,s udløb. Der var lige ved at være en naturlig bro over, nemlig is, men der var også åbent vand og kraftig strøm, så vi tænkte ikke på at gå over. I øvrigt skulle vi også den anden vej: de første 15 minutter gik over åbne strandenge til Reersø sommerhusområde på nordkysten. Klokken var 16.15. Omkring sommerhusene er der tæt beplantet, så hele området virker som en naturlig del af landskabet.

Isen lå ubrudt langs stranden og var så tyk, at vi nogle steder kunne gå på den. Som strandsikring er brugt store brøndringe, der ligger i rækker vinkelret på strandbredden. Solen skinnede klart lige imod os og ikke en vind rørte sig, så vejret kunne næppe være smukkere.

På en halv time nåede vi til det første "hjørne" af Reersø og fulgte så den korte nordvestlige strand, hvor de åbne lavtliggende marker er sikret mod havet af et dige. Efter 10 minutters forløb var vi ved de høje vestvendte skrænter, hvortil der i øvrigt er kørevej. Det må være Reersøs solnedgangspynt. Også vi nød solen, der skinnede og strålede som det gyldneste guld i isen, der tilsyneladende strakte sig helt over til Fyn. Månen stod, endnu bleg, i øst og var næsten fuld.

Øverst på skrænten fortsatte vi videre mod syd. Et hegn af slåen, hyld og syrener skjuler på en strækning den storslåede udsigt. Midtvejs på denne vestside står en trikonometrisk sten fra 1880.

Ud mod den sydvendte pynt bliver skrænterne noget lavere; stadig med gode stier på toppen. På flere advarselsskilte står: "Masteanlæg. Risiko for nedfald af værktøj, is m.m." - Vi forestillede os, at elektrikerne sad deroppe i toppen af masterne og spiste is, mens de arbejdede - så det var klart, at der var risiko for at de kunne tabe noget ! De høje radiomaster pryder ikke just landskabet, men vi så bort fra dem, fordi naturen omkring os var så smuk i den stille lyse aften.

Yderst ved pynten var der åbent vand, og her holdt svømmefuglene til. Over 100 svaner lå og vuggede i vågerne. Vi rundede det lille gasfyr og gik mod øst på Reersøs sydside. Solen var lige ved at gå ned og var nu betagende rødgylden. Klokken 17.30 forsvandt den i en sæk, mens kirkeklokkens solnedgangsringning netop nåede os. Allerede nu lyste månen, som vi havde foran os, klart på himlen.

Den stenede strand bliver bred og græsbevokset - en tosporet sti fører forbi mørkegrønne fyrrehegn, der i aftenbelysningen så ud somom de kunne være idylliske sommerudflugtsmål.

Isen var ganske tynd her mod syd. En lille sten kastet ud på den gik lige igennem. Bundgarnspælene stod dekorativt med mavebælter af is.

Det var en fantastisk aften. Månen skinnede mere og mere og det var stadig lyst. En svag lugt af brænderøg nåede os henover de lave enge, da vi nærmede os byen.

Hele isarealet i den inderste del af Musholm Bugt, som havet hedder her, var hvidt af sne. Den store hvide havoverflade understøttede lige netop den sidste rest af dagslys, mens vi gik på den stenede strandbred det sidste stykke ind til Reersø Havn. Klokken var 18.