Tur V	Forrige tur - Næste tur
Reersø Havn - Mullerup Havn. 8 km. 2½ time. Fra Reersø Havn gik vi helt ind i bunden af "Vejlen" og derfra videre mod syd langs Sjællands kyst til Mullerup Havn. Den første strækning omkring "Vejlen" kan sandsynligvis kun gås efter længere tids frost, da de flade engstrækninger ser ud til at være meget sumpede.

Lørdag den 1. marts 1986.

Klokken 15 startede vi fra Reersø Havn, der stadig var helt lukket af is. Børnede løb og legede på Havisen. Vi fandt det også mest bekvemt at gå på isen, der overalt var dækket af et tyndt lag sne. Havet var skinnende hvidt, så langt vi kunne se. På land var sneen derimod væk trods stadig frost.

Vi kunne være gået lige over til Sjælland, men tog naturligvis hele turen med ind til Reersøes landforbindelse med Sjælland. Ud og ind omkring små bitte halvøer og tanger gik vi for at følge kysten hele vejen. Kun få steder er der en smule sand ellers ser det ud somom de flade engarealer og det lave havvand mødes uden nogen tydelig grænse mellem vådt og tørt.

Der er kreaturhegn flere steder undervejs, så området bliver nok brugt til græsning om sommeren. På en halv time nåede vi ind til "Postgården"; vi kúnne se bagsiden af kroen og vi vidste at der også bor en bager, der har åbent lørdag-søndag. Kun lørdag-søndag viste det sig. Vi lavede en lille afstikker ind på land for at købe et stykke chokolade.

Videre langs "Vejlen" gik vi langs den snoede kyst. Isen var ikke så pæn herinde, men rødbrun mange steder, måske farvet af spildevand eller rådden tang. Sommetider gik vi på den frosne landjord, men det var ikke så let, da den er ganske tuet. På isen gik det bedre. I bunden af "Vejlen" ligger et lille rundt stråtækt stenhus, foran en lille fyrretræsbeplantning.

Herfra er der ikke langt til "fastlandet". Man er tæt ved det smalleste sted på Reersø. Stadig gik vi langs de lave enge, men præcis efter en times gang var vi ved skrænterne overfor Reersø Kirke.

Vi fandt antydning af en sti, og gik under skrænterne, der er bevokset med vilde roser og længere fremme lidt fyrretræer. Det så ud til at være meget lavvandet her - overalt stak stenene op over isen.

Skrænterne fladede ud og stranden blev sivbevokset og fuld af opskyllet tang. Spredt bebyggelse. "Hals Huse" må det være.

En hel del folk gik tur på isen i det fine vintervejr. Et tyndt skydække gjorde dog solskinnet lidt uldent af og til. Ved Dalby Strand er der sandstrand og med den sommerhuse mellem helårsbebyggelsen.

Vi blev ude på isen, hvor det gik hurtigt fremad, da kyststrækningen er lige. Solskinnet blev klarere og ved et lille gult sommerhus, der kun ligger 50 meter fra havet drak vi vor medbragte te. Vi var nu helt fri af Reersø og kunne se langt mod vest. Is overalt ! Stranden pæn med sand og græs og øer af Rosa Rugosa og fyrretræer.

Nye lave skrænter med en smal stenet strand foran følger efter det bebyggede område, men snart var vi ved Kirke Helsinge Strand med sommerhuse og fyrretræer. Det var blevet klart solskin, og vi kastede lange skygger på den hvide havis. Enkelte overskyllede områder er svagt turkisfarvede.

Vi kunne se "Coronet",s byggehal ved Mullerup Havn og gik forbi striben af helårshuse ved Mullerup Strand. Foran "Coronet",s bygning ligger en lille række feriehuse ud mod havnen.

Vi kunne gå lige ind i havnebassinet - det var en mærkelig fornemmelse at runde havneindløbet til fods. Klokken var 17.30, da vi var fremme. Et enkelt sejlskib lå fastfrosset i isen og så ikke ud til at have det alt for godt. På sydsiden af havnen sad flokke af måger og svaner på isen. Der var ingen våger til dem i dag. Fire svaner kom netop flyvende og landede ved siden af de andre. - De strakte benene fremad og løb henad isen, mens farten tog af.