Tur VII

-

Stillinge Strand - Tudeå.
7 km. 2½ time.

Fra Stillinge Strandvej over Almindekrog og Næsby Strand til Tudeå.


Søndag den 29. juni 1986.

Ved vendepladsen på Stillinge Strandvej, hvor vi sluttede en kold forårsdag i marts startede vi denne junidag kl. 7.30. Hybenroserne blomstrede og både himlen og havet flød hen i blå sommerfarver. Vi havde hele den fine hvide strand for os selv og nød at vi var kommet så tidligt af sted.

Imidlertid var vi sultne, så vi satte os på den lave marehalm bevoksede vold, der adskiller sommerhus haverne fra strandbredden og spiste morgenmad. De første mennesker på stranden luftede deres hunde, og et par fædre tog sig en morgendukkert, mens deres småpoder så til. Vi nød udsigten over havet. Luften var klar og på Musholm, der ligger omtrent ud for Stillinge Strandvej, sås både huse og master tydeligt. Bag os i første række ligger store sommerhuse, nogle med fornemme stråtage.

Lidt over 8 gik vi mod syd. Efterhånden bliver stranden smallere og husene mindre. Når vi vendte os om, kunne vi se hjem. Asnæsværkets store skorsten, som er 220 meter høj stod klart i den nordlige horisont. Mod syd bliver stranden stadig smallere - sommerhusene klumper sig sammen, som om de hygger sig i hinandens nærhed. Vandet, der få hundrede meter længere mod nord var fint klart var her grumset af tangrester og helt stillestående.

Stranden er stadig smal, da vi lidt senere gik langs en lav skrænt. Landevejen går lige på den anden side af skrænten, så der er ikke plads til sommerhuse. Omkring kl. 8.45 var vi ved Almindkrog. Skrænten er højere - sikret mod nedstyrtning af en cementvæg samt store sten langs havet. Vi kunne gå på toppen af cementmuren, så vi kom hurtigt videre. Stranden er sikret med stenhøfter og imellem dem er der sandstrand med klart og fint vand. Cementen bliver afløst af stendiger med kraftig plastbelagt ståltråd omkring. Smukt er det ikke. Skrænterne flader ud igen, og der kommer atter sandstrand.

Klokken 9 gik vi ind i bugten og fik et øjeblik solen imod os. Skønt det endnu kun var tidlig formiddag var det allerede meget varmt. Helt vindstille var det også. Havet var spejlblankt. Et lille yndigt, rødt sommerhus med stråtag ligger lige ved stranden.

Klokken 9.15 gik vi opad en lille sti på skrænten. Vi var ved Næsby Strand. Ved udsigtbænken luftede det behageligt, så vi drak formiddagste med wienerbrød til, mens vi så ud over det stille blå hav med Fyn i horisonten.

En græssti fortsætter omkring 100 meter på skrænten, så vi måtte snart ned på stranden igen. Sommerhusene optager pladsen på skrænten og har trapper ned til havet. Senere bliver stranden bredere og der bliver også plads til en række huse neden for slrænten. Det var virkelig en "sommerhus-tur". Og ligesom stranden hele tiden ændrer karakter forandrer sommerhusområderne sig også.

Vi så hvordan man fanger sandorm: Bevæbnet med en spand og en pumpestok går man ud på knapt en meter dybt vand og pumper sandormene op.

Der kommer en strækning med små lave klitter, bag hvilke husene ligger smukt tilbagetrukket. Vi nærmede os bunden af bugten, hvor Tudeå, der udspringer helt oppe omkring Dianalund, har sit udløb. Det var meget spændende, for vi vidste ikke om vi kunne komme over åen. Det var overraskende som strækningen ligner turen ved Hallebyå: Sommerhusene forsvinder, stranden virker uren og rodet, vandet er grumset og flokke af måger havde slået sig ned ved vandkanten. Store engområder breder sig ind i landet umiddelbart bag stranden.

Vi havde forestillet os, at vi måske kunne vade over åen, eller at der var en sluse eller en bro. Men Tudeå viser sig at være en hel flod med et udløb, som er 20-30 meter bredt !

Der går en nydelig lille sti ind langs åen. Den følger vi langs duftende rugosahække, forbi græssende køer på lave grønne enge. Pludselig dukker en bådeplads op - vel 500 meter fra stranden. Her lå omkring 100 både hyggeligt for anker i det stille åløb. Små overdækkede motorsejlere med køjeplads og kabys. Der blev drukket kaffe i agterstavnen.

Vi fortsatte op til landevejen, der krydser åen. Et sluseværk ligger under broen, så man kan åbenbart ikke sejle længere op i åen. På den anden side af åen går en vej ned mod havet - den ender ved et dige, som går tværs over engarealerne. På toppen af diget går en sti til sommerhusområdet ved Frølunde Fed, hvorfra der er busforbindelse til Slagelse og Stillinge Strand.