Tur X

-

Knivkær - Halskov Færgehavn.
10 km. 3 timer.

Fra den lille parkeringsplads helt ude ved vandet, syd for Knivkær sommerhusområde, fulgte vi kysten rundt om Lejodde Overdrev til Halskov Færgehavn.


Mandag den 1. januar 1990.

Temmelig præcis kl. 12 var vi ved den lille parkeringsplads syd for Knivkær, hvortil vi nåede for to år siden ! Man skulle tro vi havde opgivet at gå rundt om Sjælland, men det havde vi ikke. Vi fik gået 4 ture i 1990.

Vejret var gråt og i virkeligheden lidt trist, men det var mildt og stille. Fire fiskere var ved at sætte to både i vandet og sejlede straks efter ud. På stranden lå bundgarnspæle, og der er bygget en lille kort mole ud i vandet, så stranden har et præg af havneområde over sig.

Det første stykke af turen gik vi oppe på skrænten, hvor der ganske vist ikke er nogen sti, men behageligt kort græs. Vandet var helt klart og så rent ud. Stranden er pæn med sand og småsten. En flok måger lettede og fløj bort. Et svanepar svømmede et stykke ude.

Efter 10 minutters forløb bliver skrænten lavere og er kun et par meter høj. Vi gik ned på strandbredden, hvor der nu er fin sandstrand. Et lille sommerhusområde eller måske helårshuse ligger oppe på et bakkedrag. Vi kan se 3-4 temmelig store huse, som må have en meget smuk udsigt over havet. Et par mågeskrig brød stilheden. Småbølgernes klukken blandede sig med lyden af vore skridt på den smalle grusbræmme i strandkanten.

Et par huse med småbåde omkring ligger næsten helt ned til kysten. Vi gik lige i vandkanten, hvor sandet er fast og rart at træde på.

En lille pynt skjuler udsigten frem. Det er en fantastisk fornemmelse hele tiden at skulle videre frem - og ikke tilbage ! Et mærkeligt hus, det sidste på denne strand, ligger ved pynten. En asfalteret kørevej fører derned, men huset ser ubeboet ud, skønt det ikke er gammelt. Foran os lå nu hele den flade halvø nord for Korsør.

Klokken var blevet 12.25. Vi havde gået os varme. Kunne gå uden vanter langs den fine sandstrand, hvor der kun er få sten og lidt grus. Pludselig så vi en lille sti, vinkelret på kysten - den løber ind i en lille slugt, hvor solen åbenbart slet ikke kan nå ned, for der lå ½ meter høj snebunke og spærrede stien ! Det havde ikke sneet siden før jul, så det så helt ejendommeligt ud. Stigbjerg Strand mener vi at denne strækning hedder.


Og så var vi indhegningen til Lejodde Overdrev.


Lejodde Overdrev.

Lejodde er et strandengsområde på ca. 40 ha med en karakteristisk flora og saltvandstålende planter og med et rigt fugleliv. - -
Tidligere har området ligget ubenyttet hen, men bru- ges nu som græsgang for heste og kreaturer. - -
Det er tilladt at færdes langs stranden.
Arealet er privatejet - vis hensyn.

Lejodde ejes af Krusesminde, som vi så længere fremme på turen. Her bor efter sigende en kvindelig efterkommer af grev Molkte. I dag er en del af jorden solgt til Storebæltskonsordiet.

Der var fladt og øde på odden. Ud mod spidsen afløses den fine sandstrand af en stenet kystlinje. Der var flot at gå. Klokken 13 var vi helt ude på spidsen, hvor et sømærke markerer odden. Et andet ligger væltet på stranden.

Efter at have rundet oden gik vi sydpå - ind mod Korsør. Det var første gang vi på vor færd nærmede os en stor by. Stranden er småstenet. Vi gik på græsarealet 10-15 meter fra havet, hvor der er antydning af en sti. Desværre var det stadig gråt og diset. Det ville have været storslået en forårsdag i solskin. Foran os rejste spændende klinter sig, men inden vi nåede hen til dem forlod vi det private område. Gik over en trappestige og ud på et par hjulspor i græsset. Vi kan lige netop ane Sprogø mod vest.

Vi fandt en smal sti, der går på kanten af skrænten og som fører helt op til toppen. Allerede længe havde vi kunnet se et par store kraner på Storebæltsbroens byggeplads. Nu kom vi helt hen til dem. Lige bag den næste klint stod de.

Vi drak te og spiste julesmåkager på den første klint. Klokken var halv to. Vi studerede kortet - lige bag os havde vi "Vagtbanke", som er områdets højeste punkt. Videre frem gik stien stejlt op til klinten, hvorfra vi kunne se den dybe og brede nedkørsel til Storebæltstunnelen, hvor de store kraner stod. Hele området var indhegnet, men vi kunne dog komme ned på stranden og dér gå videre langs hegnet.

Ved den 3. skrænt gik jeg nedenom og Mogens ovenom, men vi mødtes dog straks igen og gik ud på den lille odde; Halskov Rev hedder den, og her er solnedgangsbænke og folk gik eftermiddagstur. Vi var nået til civiliserede egne !


Monberg og Thorsen havde byggeplads helt ud til havet, så vi måtte tilbage og op over en bro, som var bygget hen over byggepladsen. Her vrimlede det ligefrem med mennesker, der skulle se på alt det nye, der skete i deres by.

Byggepladsen var stor, men da vi var kommet forbi den, havde vi pludselig foran os havneindløbet, hvor "Kraka" kom netop sejlende ind. Vi gik en tur helt ud på molen. Klokken var kvart over 14, men vi følte, at det var sidst på eftermiddagen.

Et lille stykke uspoleret strand ligger tilbage i bunden af havnebassinet og endda også en lille række sommerhuse. Engang lå de her som små fristeder udenfor Korsør. Nu ligger de klemt og måske næsten glemt her i havnen. "Bellevue" hedder det sidste i rækken nærmest det første færgeleje, som vi straks efter gik langs med. "Kraka" havde lagt til. Vi gik under broramperne til færgerne, og sluttede turen klokken 14.45 ved parkeringspladsen ved havnen. (Taxa tilbage til Knivkær).