Tur XI	Forrige tur - Næste tur
Halskov Færgehavn - Kobæk Strand. 17 km. 4½ time. Fra parkeringspladsen ved Halskovfærgerne ad Korsør Strandvej, over Halskovbro, langs kajerne, gennem den sydlige del af Korsør, forbi Korsør Skov og Klarskov langs Stranden til Kobæk.

Søndag den 14. januar 1990.

Vi var fire på tur i to biler, så vi satte den ene bil ved Kobæk Strand og kørte tillage i den anden til Halskov Havn, hvorfra vi startede 12.15. Gråvejr, men dog ikke regn, selvom det godt kunne se ud til det. I dag var det "Romsø", der lå i havnen.

Igen et lille stykke strand inde i havnen foran en række sommerhuse, som er blevet klemt inde. Vi afstod fra at gå ud på alle moler, selvom de er landfaste. Turen kan blive lang nok i dag. Efter havnemolen fortsætter sommerhusene, nu med badebroer og stenhøfter med fint sand imellem. Bølgerne brød ret kraftigt mod stranden, der bliver smallere og smallere og pludselig er der stejle klinter helt ud til vandet. Vi kan ikke komme videre - heller ikke ovenom, fordi haverne er anlagt helt ud til kanten af skrænten, hvor de efterhånden falder ned ! Det ser temmelig dramatisk ud. Også et af husene ligger uhyggeligt nær skrænten. Vi måtte tilbage. Et par huse længere henne lykkedes det os at komme ned på stranden igen. Under høje lerskrænter kom vi et stykke videre. Vi nærmede os Korsør Havn. "Kronprins Frederik" sejlede ud og "Vognmandsruten" ind. Stranden er ikke god her; vi prøvede at gå op på skrænten og stod så pludselig i en have, hvor Finn Poulsen kom os i møde for at spørge, hvad vi lavede her ? Vi kendte kun fire mennesker i Korsør, så det var meget overraskende at møde en bekendt netop på denne måde ! Vi kunne imidlertid ikke komme videre, så vi måtte fortsætte på den vanskelige strand med store sten og betonklodser, mens "Dronning Ingrid" sejlede ind i havnen. Heldigvis var det kun en kort strækning, så lå byen foran os med banet sti og sandstrand foran husene. Ja, vi kom ligefrem ind på en asfalteret promenade med stensætning som værn mod havet.

Vi var i Korsør Havn. Gik på Strandvejen med fine næsten sammenbyggede huse fra omkring 1920-30 gættede vi på. "Dronning Ingrid" havde lagt til. Kun jernbanesporene var imellem os og færgen. En 2-3 meter høj støjskærm tager derefter al udsigt. Vi gik op på en passagerbro, der går hen over baneterrænet og kom ud på Banegårdspladsen. Stationsbygningen er meget fin med krone på tårnet. I det hele taget er der pænt netop her - stort og åbent.

Efter banegårds pladsen gik vi på kajen langs havnen forbi "Th. Rasmusens sønner",s smukke handelshus. Min oldemor, Thora Rasmusen, som kom til at bo i Skælskør, var broder til Thorvald Rasmusen, hvis to sønner stiftede firmaet .

Videre forbi "dlg",s bygninger. Over broen "Ny Halskovbro" fra 1985, der indgående blev studeret af vore to ingeniører for det interessante vippeanlæg. Forbi Leif Jensens fiskehus, der lå og vuggede i hjørnet af havnen lige efter broen. "PIP" - Storebælt - Miljøundersøgelsesskib lå ved kaj. "dlg",s bygninger igen, hvor der lugtede hyggeligt af stald ! Stadig videre langs kajen, hvor "Fanø" og "Argus" lå. Og her "Knuds Hoved", vi var efterhånden lige overfor stationsbygningen.

Det tog lang tid at følge kysten gennem byen. Kom forbi det gamle fæstningsanlæg med voldgrav omkring. I dag indeholdende museum. Forbi Fiskerihavnen, "Vognmandsruten" og Søværnets område bag pigtråd. Ad Sylowsvej kom vi til Lystbådehavnen. Vi glædede os til atter at komme til at gå langs stranden, og nåede lige at se bølgerne mod sandstranden, men opdagede så at kysten bliver stenet og ufremkommelig. Vi måtte helt tilbage til Møllebjergvej, hvorfra små sideveje fører ned til stranden. Vi forsøgte Wormsvej. Duede ikke. Vi prøvede Badstuestræde. Heller ikke god. Den næste var bedre, den ender i en cementtrappe, der fører ned til stranden, hvor vi kunne komme videre. Og pludselig gik vi på en rigtig sti ! Klokken var 14. Her er strand med stenhøfter, her er bænke og hække med udkig. Men stien er ikke lang. Vi fortsatte på stranden med sand og sten forbi et lidt usammenhængende byggeri. Vi var ikke ude af Korsør endnu ! Et villakvarter med store grønne arealer foran. Og så igen en strandpromenade, som var dejlig at gå på. Omvendte småbåde lå mellem havet og stien og ventede på sommeren. Store huse - flot strand.

Senere gik vi højt oppe med buskads ud mod havet. Vi kunne høre bølgerne mod stranden og se havet gennem de nøgne grene. Det er en rigtig eventyrsti med krogede grønne træstammer på begge sider. En stor mose dukkede op, og stien følger terrænet ned mod stranden. Her drak vi te kl. 14.30 på bænke med havudsigt.

Stien fortsætter flot gennem Korsør Skov med flere udsigtssteder og vindblæste, krogede egetræer. Vi nåede Klarskovgård gennem frugtplantagen og gik ned mod stranden igen. Det viste sig imidlertid at vi igen kunne gå et stykke på skrænten med fin udsigt til Agersø, selvom det efterhånden var meget gråt. Vi gik raskt til, der var langt til Kobæk og klokken var 15.

Så måtte vi ned - - -gik under stejle lerskrænter. Heldigvis var bølgerne kun små og blide her, ellers havde vi ikke kunnet gå der. Der ædes tydeligvis af skrænten; den var helt renskyllet - lidt uhyggeligt var der. Men det må være fantastisk sted at studere sten. Helt nyafdækkede sidder de endnu kittet fast i den stejle skrænt. Stranden er naturligvis også fuld af sten, men vi gik for hurtigt til rigtigt at kunne se dem. Pludselig er der på en strækning fuldt af digesvalehuller - det ser spændende ud. Et hegn svævede 1½ meter fra skrænten, som bevis på havets griskhed. Skrænterne flader ud, og vi gik et lille stykke på kørevej, men straks efter på stranden igen. Havet var grønt, stranden stenet. Tilsyneladende ligger der sommerhuse oppe på skrænten. Vi gik på søgræs i lange baner parrallelt med strandbredden. Under skrænten er sandet flere steder helt rødlilla, men farven ligger kun i overfladen ?.

Klokken 15.30 opdagede vi pludselig en dejlig græssti, men et stort gult skilt spærrede os vejen: Adgang for uvedkommende forbudt. Vi måtte tilbage og ned på stranden igen. Længe fortsætter de stenede lerskrænter. Store utrolig forskelligartede sten ligger på stranden. Senere stenhøfter og bredere strand. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om man kunne redde nogle af de nedfaldende lerskrænter ved at bygge høfter. Men det er måske altfor dyrt.

Klokken 15.45 var vi ved et par store huse, måske en feriekoloni. Høje skrænter igen, men efterhånden bliver stranden bred og flad med kig ind i landet. Klokken 16 gik vi ud mod den sidste pynt inden Kobækbugten. Det var godt at dagen var tiltaget ca. 30 minutter.

Flade strande. Strandenge. En enkelt vindmølle. Vi gik på græsset. Klokken 16.25 forbi et lille fyrtårn på stranden og ét længere inde i landet. De blinkede til hinanden gennem tusmørket. Det er et smukt område dette ved Kobæk Strand. Brede strandenge. Gran og fyr i hegn bag nydelige små sommerhuse. Fremme 16.35.