Tur XIII	Forrige tur - Næste tur
Borreby Slot - Stignæs Havn. 10 km. 4 timer. Fra det lille røde hus ved Borreby Mose gik vi ud langs Skælskør Fjord til Storebælt, hvor vi fortsatte mod syd. Gennem et stort og noget vanskeligt tilgængeligt mose/eng område nåede vi til Ørnehoved, hvorfra der ikke var langt til Stignæs Havn.

Lørdag den 15. september 1990.

Klokken 11 holdt vi ved Borreby Mose, hvor markvejen går ned til stranden og det lille røde hus. Vi var i bunden af en lille bugt i fjorden og startede turen ud mod Storebælt i det dejligste septembervejr.

Ved stranden mødte en frisk brise fra nordvest os, men det var ikke koldt. En dæmning med en behagelig sti på toppen adskiller mosen fra stranden. Snart drejede vi mod nord og kunne se ind mod Skælskør, der ligger i bunden af fjorden. Vi kravlede under et hegn og kom ud på en fin lille eng med lave strandasters. Vi kom forbi et udmærket frokoststed på en lille halvø med en lillebitte lund, men det var endnu alt for tidligt at tænke på mad. En lille tykbladet vejbred med gule støvdragere voksede her på den fugtige bund.

En fiskekutter tøffede ind mod Skælskør og en sejlbåd for motor var på vej ud. Fjordløbet er ganske smalt her. Vandet var ikke lige til at bade i. "Tangsuppe" var det. 6-7 kvier lå og tyggede drøv i det grønne græs; en enkelt af dem rejste sig op og så på os. Et svanepar var på svømmeudflugt med deres 3 gråbrune unger, der næsten ikke var til at se ! Hvorimod svaneforældrene lyste hvide mod det mørke fjordvand. Langs strandbredden stod meterhøje strandmælder og overdådige buketter af strandasters.

Klokken var 11.30. Stranden ændrede sig. Engene afløstes af skrænter med hyld, vilde roser, bornholmsk røn og forblæste birketræer med lysende hvide stammer. Og hyldebærrene var sorte og modne, hyben og rønnebær røde. Masser af svaner var der i vandet og et flot kig til landskabet på den nordlige side af fjorden.

Vi gik lige mod vest nu og der var helt læ og varmt. Storebælt kunne vi se forude. En samling både lå fortøjede ved nordbredden og en mindre samling her ved sydbredden, hvor vejen går helt ned langs fjorden. En mindre gård ligger helt ud til vejen. Beboerne har anbragt bord og bænke lige i vandkanten, så vi forestillede os at de sidder her i lune sommeraftener og spiser aftensmad eller ser solnedgang, næsten med fødderne i vand.

En lysegrå kant af malurt står langs stranden og kort efter går en markvej videre langs fjorden. Der var yndigt med de fineste farver lysende i solskinnet: Mældens grønne, bærrenes varme røde og græssernes gyldne nuancer Himlen var blå og skyerne hvide. Klokken 11.45.

Vi kom igen ud på en lille flad eng, hvor en mindre landtange løb mod øst. Jeg løb en tur ud på den, inden vi fortsatte mod vest ud mod fjordmundingen. Vi stødte igen på en markvej. Faktisk ser det ud som om man kan køre herud. Her er næsten en lille parkeringsplads. Vandet så helt indbydende ud med sandbund. Et par lystfiskere sad og ventede på bid. Fladfisk, mest skrubber forventede de, selvom det ikke mere blev til så meget, måske kun 6-7 stykker på en hel dag. Tidligere fangede man let 25-30 stykker !

Klokken 12.15 var vi ude ved stenmolerne ved fjordmundingen. Ved Storebælt igen ! Der er flot. Vi så først Egholm, helt klart i den rene septemberluft, og så en lillebitte øde sandø ! Der er høje skrænter langs stranden. Vi kunne gå oppe på markerne og nyde den storslåede udsigt. Den lille sandø så meget indbydende ud. Og så var der minsandten en lille ø til ! Hvorefter vi kunne se hele Agersø ! Her ville være fint at bade, man kunne måske soppe ud til den lille ø.

Det blæste lidt mere herude ved Storebælt. Et rødt og hvidt fyrtårn med én grøn lanterne står øverst på skrænten. Skrænten var blevet højere og dybt under os så vi ned på et lille rev, hvor bølgerne krydsede hinanden som var det selve Skagen.

Der ligger en gård næsten helt herude ved skrænten. "Gedehave" hedder den eller måske er det området. Gårdens have ender i en vildsom bevoksning, som ikke umiddelbart lader sig passere, så vi besluttede at spise frokost ! Der lå netop nogle store halmballer vi kunne sidde på og der var oven i købet næsten læ, så det kunne ikke være bedre. Langt ude i bæltet sejlede store færger. Klokken var 12.30.

Klokken 13.05 tænkte vi på at gå videre. Vi var nødt til at gå ned ad skrænten, selvom den er temmelig stejl og løs. Vi kom ned på en 5-6 meter bred stenet strandbred, hvor sand og sten var mere end trekvart dækket af tørt tang. Vi måtte gå forsigtigt for ikke at falde over skjulte sten. Vi havde vinden i ryggen og solen imod os. Også havet var fyldt med solskin og lå som et sølvblinkende spejl foran os.

Stranden er uforandret i meget lang tid og strækningen er ikke særlig "morsom". Vi vadede i tonsvis af tørt tang ! Rafinaderiet kunne vi se forude med høje skorstene og Stignæsværket med sine to.

Klokken 13.30 tog vi et 10 minutters hvil, fordi der tilfældigvis var en bænk og et NKT "bord" på stranden. Vi var på vej ind i den sidste bugt. Himlen var høj og blå og solen varmede. Vi nærmede os bunden af bugten og kom tørskoede over det første sumpede område. Malurten duftede og strandastersen stod i store klynger. Vi gik langs et fårehegn, og her var det strandmælden, der var dominerende; i tykke lag lå den hen ad jorden, så vi måtte gå med høje knæløftninger for at komme frem. En lille å krydser vor færd, men også den kom vi heldigt over og lidt efter kan vi igen gå et stykke langs strandbredden. Men ikke længe ! Det bliver sumpet igen. Dette er virkelig en strandeng ! Helt ud til havet går den uden nogen form for overgang.

En hel mark med strandasters. Det er helt utroligt. Ellers vokser her malurt og lave siv samt strandmælden, som vi har set hele dagen. Det var vanskeligt at se hvor vi kunne gå. Vi fandt ud af, at vi kunne gå, hvor der voksede malurt. Hele området er fuldt af vandhuller og grøfter. Vi gik i gåsegang. "Nå, nu går det vist ikke længere" sagde den forreste. Vi var stødt på en å, der var for bred ! Men netop som vi var vendt om, for at gå længere ind i landet, fandt vi en kraftig planke, som var lang nok til at nå over åen. Et lille område med græstuer kom vi også igennem og pludselig var vi i "land" på en stor tør græsmark foran skoven, som ligger umiddelbart nord for Stignæs Havn. "Det er som at være opdagelses-rejsende og gå gennem ukendt land, hvor ingen hvid mand har været før". Sådan omtrent følte vi det.

Vi gik ud mod vest langs skovbrynet og til sidst kunne vi igen komme ned til stranden med sand og tang og strandplanter. Klokken 14.35 rundede vi Ørnehoved. Vi nød virkelig igen at have fast grund under fødderne. Vi gik op og fandt den gode sti til havnen.

Området vrimlede med "fuglefolk", og vi blev klar over, at vi var lige ved et knudepunkt. Flere trækfugleruter går netop hen over Stigsnæs. Og det var netop nu det foregik ! Klokken 15.05 var vi ved færgehavnen, hvor Omø færgen lå sejlklar.

På parkeringspladsen stod en skurvogn med forskelligt turistmateriale. "Stigsnæs Fuglestation" oprettet 1981. Her tælles alle trækfugle, der flyver forbi og mange ringmærkes også. Fra 6 morgen til klokken 11 har man opservatører ved Ørnehoved som skal tælle og registrere alle trækfugle.