Tur XIV

-

Stigsnæs Havn - Basnæs.
13 km. 5½ time.

Fra Stigsnæs Havn til Stigsnæsværket. Fra Holten over Lille Sevedø til Feddet, som er lukket fuglereservat fra 1. marts - 30. juni. Men da vi kun skrev 2. februar kunne vi gå helt ud til spidsen. Videre ind om Øksenæs Fjord samt rundt om halvøen vest for Basmæs Nor.


Lørdag den 2. februar 1991.

Klokken 10.10 var vi ved Stigsnæs Havn, parat til at fortsætte, hvor vi slap. Vejret var smukt. Solskin, stille, let frost. Stien fortsætter syd for havnen, men desværre ikke ret langt. Vi fortsatte langs en lille skov, forbi en bil- og bådeplads og kom til en lillebitte naturhavn, hvor en enlig robåd med styrehus dekorativt lå og vuggede i en lille våge i isen. Men så var det også slut ! Hegnet omkring Stigsnæsværket går helt ned til vandet. Man kan gå langs hegnet og komme op til landevejen, men der er langt udenom både kraftværket og Q8, så man kan også vælge at køre. Ved Holten kan man komme ned til havet igen.

Klokken 11 havde vi endelig alle de store olietanke bag os og kunne gå videre i det flotteste vintervejr på vor Kyndelmisse-tur. Langt ude i vandet lå grødisen og gyngede i takt med bølgerne. Kun nogle få meter kunne man gå på fast is. Det blæste ret kraftig her på sydsiden, men stranden var dejlig fast, så vi kunne gå raskt til ud langs de flade engområder, som ligger øde hen. Der var friskt og dejligt. Små strandsøer dukkede op og 11.30 gik vi langs lave skrænter. Vi kom ind på en markvej langs vandet, hvor der hulter til bulter var smidt store betonklodser på havsiden, som et slags dige, formoder vi. En flok skotsk højlandskvæg kom hen til deres hegn og hilste på os. Vi snakkede lidt med dem. Især en stor kalv var interesseret, men også en trimle tyk vordende mor med imponerende svungne horn, der lignede store cykelstyr, bevægede sig adstadigt hen mod os.

(Foto af skotskkvæg.)

Klokken 11.45 var vi, så vidt vi kunne se, ude ved Lille Sevedø med en enorm masse bundgarnspæle og fiskegarn liggende på land. Derefter fulgte en lille lund med et fint hus og så et stykke opdyrket jord med en bekvem markvej langs vandet.

Foran os stod pludselig et af de skilte, vi ikke holder af at møde, men vi var heldige. I februar må man gerne gå ud på Feddet.

(Foto af skiltet.)

Det er en flot tur. Markvejen fortsætter ud på sandtangen, hvor et enkelt krat er den eneste bevoksning bortset fra græs. En fåreflok kunne finde læ ved en lille blikstald bag krattet eller måske bag den lange række af store halmballer, der var lagt langs stranden mod syd. Små strandsøer lå spredt på Feddet og udsigten til alle sider var flot. Mod syd solen og havet med is. Mod nord Øksenæs bugt og landet bagved. Tanken om en rigtig vandresti Sjælland rundt dukkede atter op. Danmark er et meget smukt land. Altfor mange seværdige strande er altfor utilgængelige. En vandretur Sjælland rundt ville kunne måle sig med en fjeldtur i Norge, hvor der midt i den frie natur er bygget hytter. I Danmark behøvede man sikkert ikke engang at bygge nye hytter, men kunne med jævne mellemrum langs kysten købe sommerhuse op og indrette dem efter norsk mønster !

Vi fandt en hestekæbe i sandet, den havde ligget der længe, var delvis mørnet og gået i stykker, så vi kunne se hvor lange hestetænder er !

Sandet var hvidt og fint derude på Feddet og stranden en rigtig badestrand. Klokken 12.30 nåede vi spidsen. Vi kunne ikke komme over på de næste fed: Næbbet og Glænø Vesterfed selvom de næsten er sammenhængende.

Frokost spiste vi ved det lille sommerhus, der ligger næsten ude på spidsen. Der var læ for vestenvinden, og solen i syd kunne netop nå os og give en smule varme. Men en halv time var nok at sidde stille. Småfrysende gik vi indad mod "landet" gennem strandenge med et utal af små søer og snoede småløb. Nu havde vi rygvind og takket være frosten, var det nemt at gå i det våde område.

Vi forlod Feddet og gik videre på et stykke markvej. Nåede en lille lund og gik atter ned på stranden, hvor rørene var skåret af i et bredt bælte, så der var en hel landevej at gå på. Vi syntes der var helt fint at gå, men pludselig dukkede godsejeren op iført camouflage-mønstret vindjakke. Han syntes det var besynderligt at møde fire mennesker på sin jord, hvor der ikke var offentlig vej eller sti ! Og nu ville vi jo snart komme ind på Basnæs' jorder ! En anelse sarkastisk ønskede han os "God tur".

Senere gik vi på et dige og så igen i vandkanten, hvor der heldigvis var fast is. Hvor er strandkanten, hvis man kommer her en sommerdag ? Den må jo faktisk være bag sivene, hvor marken begynder. Sivene vokser i regelen ud i vandet, og der kan man jo ikke gå.

Vi nåede bunden af Øksenæs Fjord og gik derefter ud mod halvøen vest for Basnæs Nor. Her var læ under en lav beplantet skrænt og en fast smal strand at gå på. Solen skinnede os i ansigtet, varmede os gennem tøjet og spejlede sig i den blanke is, der skinnede som guld. En svaneflok lettede syngende derude og fløj lavt henover isen mod øst. her kunne slet ikke være dejligere.

Ud mod halvøens spids blev stranden mere stenet, men stadig var der udmærket at gå. Klokken 15 nåede vi det sydligste punkt, og straks blev vi mødt af blæsten igen ! Men smukt var der. En lille beplantning af roser, tjørn og gran gør stedet indbydende. Bevoksningen fortsætter lidt ind mod Basnæs, men afløses snart af sivskove. Til sidst gik vi helt skjult mellem høje siv og kunne næsten ikke finde hverken vej eller sti, men så kom vi pludselig til et dige, hvor vi kunne gå det sidste stykke ind mod parken omkring Basnæs. Til sidst gik vi gennem et lavt sivområde, der gennemkrydses af et par brede grøfter med broer over. Klokken 15.40 var vi ved den grønne låge, hvor bilen holdt.

(Foto af Basnæs.)