Tur XVI	Forrige tur - Næste tur
Bisserup - Karrebæksminde. 10 km. 3½ time. Fra Bisserup Havn mod øst langs smukke klinter. Forbi Klinteby Klint med højdepunktet på 28 meter. Gennem Karrebækstorp Skov til Vesterhave, der er begyndelsen på sommerhus området vest for Karrebæksminde.

Søndag den 5. maj 1991.

Klokken var næsten 12, da vi stod på Bisserup Havn for at gå mod Karrebæksminde. Det regnede, så vi iførte os regnslag. Sweatre og vinteranorakker havde vi også på, så vi frøs ikke, men det var ikke helt den maj-dag vi havde forestillet os.

Lige øst for havnen går en sti. Vi kom forbi små fiskerbåde. Ikke et menneske var ude i dette vejr. Stien ender straks, men stranden er udmærket at gå på. En enkelt svane så vi ude i vandet og mågerne skreg gennem regnen. Vi gik forbi en stor campingplads med en del telte og campingvogne. Fin Sandstrand og lidt marehalm er her. Bisserup Strand hedder den østlige del af byen.

Vi nåede den sidste del af Bisserup, hvor stranden er sikret med høfder, så der er fine små sandbugter, med småsten i vandkanten. Det ser ud til at være en fin badestrand. Klokken var lidt over 12. Der går kørevej foran husene, der alle sammen har store vinduer ud mod havet. Det er et rigtig dejligt område med en bred græsmark ud mod havet, hvor der står sydvendte bænke.

En enkelt båd og et svanepar sejlede ude i vandet. Det brede græsstykke mellem vejen og vandet ender. Vi fortsatte et stykke på landevejen, men da den drejede ind i skoven, fortsatte vi langs stranden foran skoven, der endnu ikke var sprunget helt ud. En stor parkeringsplads antyder at det er et besøgt sted. Her er også dejligt. Den smukke badestrand fortsætter hen under klinterne og oppe på skræntens plateau er der borde og bænke. Et meget fint frokoststed.

Vi gik under de flotte lerskrænter, men det ser ud som om det er gået hårdt ud over dem i vinter; store stykker er faldet ned og ligger på stranden. Efterhånden bliver skrænten mere bevokset, hvilket tilsyneladende holder lidt på leret. Igen borde og bænke. Havvandet var krystal klart. Der var meget smukt at gå.

En utrolig lang række bundgarnspæle stod ud fra kysten; det så ud som om de gik en kilometer ud i vandet. Vi anede en sti på toppen af skrænten; og deroppe stod blomstrende engelskgræs, så det var ved at blive forår ! Imidlertid fladede skrænten snart ud, så vi fortsatte på stranden. Vi kom til en større gul gård, der måske var sommerhus. Her er flere borde og bænke, det må være et yndet udflugtsmål, denne strækning fra Bisserup. Tre kvarter havde vi gået.

Stranden er god at gå på, men vi kunne også gå oppe på den fine jordvej lige foran skovbrynet og kigge ud over havet. Der stod det ene bord med bænke efter det andet i læ af skoven. Her er en endda toilet og et skilt, der viser ind til en lejrplads. Vi kom til en å, hvor der var fuldt af blomstrende engkappelejer. Efter åen var vi tilsyneladende ude af turistområdet.

Vi gik først langs marker, hvor der var god markvej, og så på toppen af den høje skrænt, som vi har kunnet se foran os hele vejen. Udsigten over havet skjultes kun et øjeblik af et rosenkrat og nogle fyrretræer. Lidt senere gik en lille sti ned ad skrænten, så vi besluttede at gå langs vandet igen.

Atter gik vi langs en høj lerskrænt. Stranden var mere stenet og nok ikke så fin en badestrand som tidligere. Vi havde nu gået ca. 1 time og det regnede ikke mere. Eller næsten ikke !

Ved Klinteby Klint, som er meget flot, sad et par lystfiskere under skrænten. På stranden lå en bøje, én af dem med "to opadvendte koste" !

Store træer var væltet ned fra skrænten og lå på tværs af strandbredden, som er meget stenet og tung at gå på, men alligevel utrolig charmerende. Skrænten er bevokset med mindre træer og buske, som var begyndt at springe ud. Efterhånden flere lysegrønne træer.

Vi kom til det mest fantastiske klatretræ, man kan tænke sig. Et kæmpe stort træ var væltet ned og lå lige i strandkanten med rod og alle grene i behold. Helt utroligt.

Pludselig kom vi til en meget flot og helt ny trappe, som førte op ad skrænten. Det var anstrengende at gå på stranden her, så hvis vi kunne gå oppe ville det være rart. Trappen førte op til F.D.F. Feriekoloni, men der var hegn rundt om den. Vi kunne ikke komme videre. På stranden gik det kun langsomt frem, det var tungt at gå på den grusede og stenede strandbred. Det var også begyndt at regne igen. Et kvarter senere viste der sig dog en trappe igen, så vi fattede mod. Det var en temmelig dårlig trappe, som vi måtte kravle opad, lidt af en bjergbestigning var det. Vi kom op på en flad mark, hvor der ikke just var sti, men dog muligt at gå langs kanten af marken. Nu regnede det temmelig meget, men vi kunne alligevel nyde turen med en flot udsigt ned til stranden. Måske var vi netop ved at nå turens højeste punkt på 28 meter. Slåenbuskene var lige ved at springe ud. Her var yndigt at gå. På marken står fire vindmøller som alle kørte. Når vi kigger tilbage ser det fantastisk ud med klinten hele vejen. Høj og lys slynger den sig langs havet.

Stadig er der krat af slåen og tjørn, som af og til tager lidt af udsigten. Klokken 14 var vi lige ud for møllerne og det var igen blevet næsten opholdsvejr. Vi kunne gå hurtigere heroppe på skrænten og nåede snart det sidste højdepunkt, hvorfra der er en storslået udsigt, også ind over land, hvor vi tæller 10 vindmøller.

Herfra gik vi ned mod en flad strand og kunne foran os se skoven, der ligger inden Karrebæksminde, "Karrebækstorp Skov". Stranden var stenet og fuld af opskyllede tangrester, men inden for strandområdet går en lille sti langs med et stort sivområde.

Vi nåede skoven og en lille parkeringsplads, hvor et par mænd var ved at sætte en båd i vandet.

Stranden var stadig stenet og løs at gå på, men så viste det sig at vi kunne gå på græsset mellem stranden og skoven, der nærmest er et lavt krat, hvor vi har fine kig ind i skovbunden. Flere steder er der helt gult af hulkravet kodriver.

Atter et sivområde og bag det, den lysegrønne skov. Ikke helt udsprungne træer måske, men meget yndigt så det ud. Og på det helt stille hav svømmede et svanepar. Så gik vi langs en lav skrænt med slåen og tjørn og bagved rigtig skov. Der var meget malerisk. Måske netop det man forstår ved "de smukke danske strande": Skoven der går helt ud til havet - et par store sten - bundgarnspæle og oven i købet en svane. I skoven et stort nyudsprunget bøgetræ. Meget smukt. Vi kunne gå lige i skovbrynet og nyde det hele omkring os. Vi kom ind på en skovvej, og så at der endnu var anemoner. Klokken 14.40 endte skoven.

Vi kom igen forbi nogle skrænter og nåede efterhånden de første sommerhuse ved Karrebæksminde. De ligger så tæt ved kysten at de er sikrede med temmelig uskønne betonklodser. Vi var ved at være lidt trætte og glædede os til at komme i tørvejr i et sommerhus, vi havde nøgle til. Senere blev sommerhus området tættere bebygget. Først én række, siden to rækker og til sidst en hel by. Foran sommerhusene et bredt fladt græsareal inden selve stranden. "Sandstien" hedder vejen, hvor vi gik forbi et fint gammelt gult stråtækt sommerhus i forreste række; vist ét af de ældste i området.

Klokken var 15.15 da vi bag tætte smukt klippede ligusterhække fandt "vort" hus. Vi var blevet sultne og meget våde, så vi nød at komme indenfor og spise frokost.