Tur XVII	Forrige tur - Næste tur
Karrebæksminde - Næstved Kanal. 7 km. 3 timer. ra "vort" sommerhus lige vest for Karrebæksminde gik vi mod øst forbi havnen og langs med det smalle sund mellem Enø og Sjælland. Videre ind i Karrebæk Fjord gennem uvejsomt terræn til Næstved Kanal.

Søndag den 6. oktober 1991.

Klokken 10.45 var vi klar til at gå . Vejret var fint. Solskin og næsten helt stille. Fra "Albertha" gik vi ned gennem sommerhus området forbi Karpedammen, hvor store og små fisk smuttede rundt i det klare vand. Ved Nettesvej gik vi ud til havet over det brede åbne græsstykke mellem sommerhusene og sandstranden. Det er her man bader, men denne dag var vi alene på stranden.

Med vinden i ryggen gik vi forbi det nydelige hotel "Smålandshavet" til Karrebæksminde Havn med den morsomme "Græshoppebro" over til Enø. Vi gik lige en tur over på Enø og fotograferrede det store insekt. Klokken var 11.10.

Gik langs kajen med fiskerbåde. Et par fiskere var netop ved at sortere deres fangst af ål. Tøndevis af store ål blev hældt sprællevende ud på en sorteringsbakke. Et par stykker fik snoet sig over kanten og landede på jorden. Inge var hurtig og snuppede en af de glatte og sprællende ål med sine bare hænder, så den havnede på sin rette plads igen.

Kontrollørlodden hedder vejen vi gik på og den fortsætter langs sundet mellem Enø og Sjælland. Her ligger lystbådehavnen i læ på Enøsiden. En lille sti fortsætter langs sivskoven forbi store velholdte helårshuse, der ligger på stribe med fin udsigt over sivene og havet. Vi kom forbi et lille naturhavnsanlæg med småbåde og store åleruser, der var hængt til tørre i solen. En stor, smuk, hvid villa tager sig imponerende ud med en nyslået græsplæne helt ned til sivene. Desværre fulgte et uigennemtrængeligt hegn helt ned til vandet i skellet til næste nabo, så vi måtte opgive at komme videre ! Øv ! Op til landevejen, som vi fulgte et stykke mod Karrebæk.

Vi forsøgte "Mikkels Banke", en privat grusvej, der ender i engområder, og det gik an. På skillelinjen mellem våd eng og tør mark kunne vi gå. Senere kunne vi gå på selve engen. En rødkålsmark lignede i den grad havet, at vi et øjeblik troede, at vi skulle indenom en bugt !

Klokken 12.10 var vi ved campingpladsen "De Hvide Svaner". Vi endte i et "urområde", dvs. aldrig før betrådt af mennesker ! Tappert forsøgte vi os frem med sjup-lyde under støvlerne ! Men det lykkedes ikke. Fandt en sti i et hegn langs campingpladsen, men den kunne heller ikke rigtig bruges. Vi måtte helt ind på campingpladsen og op til landevejen igen. I Lapland er der lagt kilometervis af gangstier ud over fugtige områder. Det er der ikke i Danmark; det er slet ikke meningen at vi skal kunne gå langs vore strande !

På landevejen kunne vi komme over Saltø Å, som viser sig at være en vandrig å på ca. 9 meters bredde. Straks efter kom vi til Saltø Skov og der kunne vi gå. Kom helt ned til vandet igen ved en lille udsigtshøj. Fortsatte gennem skoven til klokken 13.

Vi mødtes af et nyt sivområde, men vi kunne gå lige inden for sivene ganske tæt ved vandet. Igen forbi huse med dybe haver og lange græsplæner helt ned til sivene.

Langs hegn og diger over græsmarker med jerseykvæg, der nysgerrigt fulgte os et stykke, nåede vi frem til bilen, som vi havde parkeret ved kanalindløbet. Klokken var lidt i 14. To gamle havestole stod bekvemt til damerne, så de kunne sidde ned og spise frokost.