Tur XXI

-

Stejlebanke - P-pladsen inden Bønviggård.
10 km. 4 timer.

Fra Stejlebanke gik vi mod syd forbi Kyllebæk og snart efter mod vest langs sydkysten af Dybsø Fjord. Det er en noget vanskelig tur med mange rørskovsområder, men vi nåede tørskoede igennem til parkeringspladsen inden den vestligste del af Svinø.


Søndag den 1. marts 1992.

Søndag. Solskin. Stille. Store Stejlebamke. Klokken var 11.45. En lille sti gik ned fra toppen af den store banke. Et lille stykke kunne vi gå højt oppe med den flotteste udsigt over Dybsø Fjord, men så flader banken ud og vi måtte helt ned i niveau med havet. Gik langs et hegn indenfor et stort sumpet område indtil vi nåede Kyllebæk, der er omkring 3 meter bred. Vi var imidlertid lige ved landevejen, hvor der er bro over åen. Kyllebæk Huse klokken 12.

Vi blev på landevejen indtil den næste lille å, der løber ud lige i "hjørnet", hvor vi begyndte at gå ud mod vest. Området mellem landevejen og havet er lavt og sumpet. Det blæste lidt her, men lærkerne sang og en vibe skreg ude fra de lave enge, svanerne svømmede i den blå fjord og vi syntes at livet var herligt.

Kort efter åen drejede vi 12.15 ind på en lille markvej, der fører ned til en lille bådeplads. Gik videre i kanten af rørene på en sti, der næsten ikke var til at se. Der var læ og lunt. Så breder sivene sig og vi måtte et stykke ind i landet. Pludselig går en bred vej ud til en fin vand-terrasse med frokostbord. Desværre ender vejen blindt. Vi kunne ikke komme videre. Sivene vokser langt ud i vandet.

Vi endte inde på en grus-kørevej, som vi fulgte forbi store villaer på den ene side og sommerhuse på den anden. F.eks. "Sivbo". Så kunne vi igen gå langs et hegn på den flade eng. Den blå fjord kunne vi kun skimte. Vi så et par hejrer. Klokken var 13. De våde enge afløses af marker, der går helt ud til havet. Vi fulgte en markvej langs en grøft mellem eng og mark. Lærkerne sang så det var en ren fryd.

Da vi kom helt ud til havet lå der fuldt af grønne "tangæg", så store som hønseæg. I tusindvis lå de lå de både i vandkanten og på selve stranden. Ingen af os havde set sådanne æg før. Langs stranden kunne vi stadig ikke gå, så vi fortsatte indenfor en smal rørbevoksning. Kæmpeflokke af gæs så vi på markerne, og ude i fjorden var der Blishøns og svaner. Nordsiden af fjorden, hvor vi gik for en uge siden lå hen i dis.

Endelig holdt rørskoven op, så vi kunne gå langs vandet. En mand kom gående over marken ned mod os. Åh nej, ikke nu igen. Jo, og han har endda fotograferet os ! Efter snak frem og tilbage gik vi videre langs strandkanten, hvor der igen lå tusindvis af "tangboller". Stemningen var trykket, man bliver rigtig ked af disse henvendelser.

Klokken 13.45 fandt vi et fint frokoststed på langt tørt græs. Der var læ af lave siv. Vandets sagte rullen virkede beroligende, så vi tog en middagssøvn.

Klokken 14.30 videre. Et dige følger kysten. Vi kom forbi en lille bitte havn og gik så ind i en lille bugt med sandstrand og sten. Vi gik på tykke tangtæpper. I bunden af bugten mødte vi igen rørsump, men vi kunne gå på et dige og kom ret hurtigt frem. Flere diger, hvor vi kunne gå på ydersiden på tørre siv. I bunden af bugten er der en lille bådeplads med en ganske lille anløbsbro. Det var som om solskinnet var blevet klarere - vandet var helt stille - en mild forårs eftermiddag. Klokken var 15.30.

(Foto af anløbsbro.)

Efter bådene er der næsten græsplæne helt ned til vandet. Her er fint at gå. Men man skal ikke glæde sig for tidligt - det gør vi heller ikke ! Helt inde i bunden af bugten mødte vi nye rørskove, hvor der imidlertid viste sig antydning af en sti i skellet mellem eng og rør. Ad en markvej gik vi op forbi en lang række campingvogne til P-pladsen, hvor vi var kl. 16.