Tur XXII	Forrige tur - Næste tur
P-pladsen ved Bønviggård på Svinø - pumpestationen ved Avnø. 10-15 km. 3-4 timer. Fra P-pladsen gik vi rundt om Bønviggård forbi Dybsø og videre mod syd. Det lykkedes os ikke at komme igennem det store sumpede område nord for Avnø, men det var et smukt og spændende område at opleve.

Søndag den 5. april 1992.

Klokken var 10.30. Det var gråvejr og lidt køligt. Forbi campingvognene og den lille "andesø" kom vi ad en lille sti helt ned til det stille fjordvand i den lille bugt neden for parkeringspladsen. Her er flade engarealer i en labyrint af vandhuller og græsflader, der ender i miniskrænter ud mod havet. Her var ikke vanskeligt at gå og allerede efter 20 minutter var vi ude ved Dybsø og gik langs det smalle sund mellem Sjælland og den lille ø. Et spændende sted. Og snart går der ligefrem en sti videre frem ! Vi er ikke forvænte med stier.

To store svaner fløj syngende lavt over sundet tæt forbi os. Klokken 11.10 var vi ud for det lille gule hus på Dybsø - ikke langt fra øens sydende, Sønderhoved. Her gik vi langs et stykke sandstrand, der dog snart ændrede sig til en "rigtig dansk strand" med store sten under stejle klinter. Her var dejligt og små friske bølger rullede ind mod kysten. Ingen siv og sumpe. Vi nød at gå der. En flok svaner vuggede ude på havet.

Forbi et sommerhusområde med fine sandstrande kom vi, og så til en høj lerskrænt, der var fuld af blomstrende følfod. Efterhånden blev stranden igen mere stenet og skrænten, bevokset med slåen, var ikke så høj længere. Godt en time havde vi gået. Klokken var blevet 11.40 og vejret havde ændret sig. Nu skinnede solen og mildnede luften.

Vi nærmede os en lille skov og det store sumpområde. Kæmpestore tangvolde, en meter høje og flere meter brede lå på tværs af stranden, men levnede os dog et smalt stykke sand at gå på. Vi kunne se hele Knudshoved Odde foran os mod syd. Solen skinnede klarere. Der var vidunderligt at gå. Stadig havde vi den lille sandstrimmel med småsten foran tangvoldene. Bølgerne brusede ved en revle et stykke ude i vandet og lærkerne jublede inde over land.

Klokken 13 nåede vi skoven, en fyrreskov med langt blødt græs i skovbrynet. Her var også helt fint at gå. Faktisk er der en lille sti langs skoven. Campingpladsen så vi ikke noget til. Vi fortsatte mod syd langs flade enge. Stranden stadig fin at gå på. Sand med små sten. Og så pludselig kom sumpen ! Den gode faste sandstrand blev afløst af "tangsump". Måske var det blot et spørgsmål om at gå hurtigt nok ? Men ak nej, der var for vådt. Hvordan kan en strand pludselig holde op ? Vi må tilbage. Igennem en rørsump og ind til et gammelt forfaldent hegn, som vi kan gå langs med. Men det varer ikke længe før vi må endnu længere ind i landet til et andet hegn ! Engområdet er gennemkrydset af vand og grøfter. En fin bro midt i det hele fik os til at føle at nu var vi frelst ! Men nej. Atter måtte vi længere ind i landet. Tilbage over den fine bro. Vi måtte langt tilbage. Kunne næsten ikke se nogen ende på det. Endelig, endelig en række trædesten over en bred å ! Videre helt ind til dyrkede marker, hvor vi først gik på en høj skrænt og siden på et dige mellem alt det våde og de dyrkede arealer. Vi vovede os ikke ud i engene igen, men blev på "land". Langs et par markskel gik vi til sidst og nåede hen til pumpestationen ved Avnø, hvor bilen holdt.

Klokken var 14 før vi var fremme. I omkring 2 timer havde vi gået frem og tilbage for at komme igennem dette store sumpområde. Vi var forberedte på at det ville være vanskeligt at forcere, men vi havde håbet at det gik.

Trætte og sultne tændte vi primus og lavede tomatsuppe. Tænkte ikke på at finde et smukkere frokoststed end lige her ved pumpestationen ! Her var udmærket.