Tur XXIV	Forrige tur - Næste tur
Knudshoved Odde (yderste del) Ca. 23 km . 8 timer. Fra parkeringspladsen i Knudsskov går vi langs nordsiden af odden, forbi bisonindhegningen til "Spidsen". Langs sydsiden af odden tilbage til parkeringspladsen.

Lørdag den 25. juli l992.

Fra parkeringspladsen går vi 9.l0 i et overdådigt vejr med varme og sol fra en let diset blå himmel. I tilgift en behagelig forfriskende vind. Påklædning : shorts og solbluse.

Vi kørte til Vordingborg i går aftes, har overnattet på campingpladsen, spist tebirkes til morgenmad og synes at livet er herligt !

Fra parkeringspladsen går vi gennem skoven ud mod nordsiden af Knudshoved Odde. Skoven er mørkegrøn og sval, men i lysningerne står varmen allerede, somom det var midt på dagen. En yndig skov, der dufter af sommerbær, svampe og bregner, selvom vi ikke umiddelbart ser nogle af delene. Klokken er 9.30.

Strandbredden viser sig at være bevokset med tæt siv. Det ser helt håbløst ud, så vi går gennem skoven i vestlig retning - ret ufremkommeligt med brombærkrat og anden tæt underskovsbevoksning. vi går ad en slags dyreveksel gennem en urskov! Et smukt stykke går vi under store bøgetræer, men til sidst må vi finde ud til den brede skovsti igen. Det summer med insekter om ørene på os.Det er varmt, vi går raskt til, vi vil ud til kysten igen, kan kun lige skimte havet gennem skoven. Forsøger igen - ned langs et hegn og ender på en høstet kornmark. Vi er kommet ud af skoven, og der er ikke ret langt ned til vandet. Vi nyder den vidunderlige helt specielle tørre duft af modent korn.

Vi går nu på en ganske smal sandstrand, kun ca l meter bred. Har solen og den behagelige brise i ryggen. Foran os en lang dag, Klokken er 10.10. Noget stenet bliver stranden efterhånden. Det er en smuk strand. Også med store sten. som havet klukker i mellem.

På vor venstre hånd en lav bevokset skrænt. Her finder vi fire ølflasker efterladt på stranden. Vi tager dem med os og tjener 5 kr. Vi begynder at glæde os til en kop formiddagste, men vil gerne nå ud til det smalle sted inden pausen. Et bøgetræ står og læner sig ud over skrænten somom det er tynget af sine frugter. På alle grene sidder ganske tæt af bog.

En ualmindelig dejlig strand med fast sand mellem stenene. Puder af lyslilla strandsennep. Bevoksninger af siv helt ud til vandet, men det lader sig gøre at komme igennem. - Et stort egetræ og et mægtigt æbletræ fuldt af små grønne æbler. Ellers mest slåen og tjørn. Og så nærmer vi os det smalleste sted på halvøen. Vi går op på en nyhøstet kornmark, og kan pludselig se vand til begge sider. Her er så dejligt. Snerre og blåklokker i markskellet. Rylefløjt over havet. To vilde svaner.

Kun en ganske smal sandtange forbinder de to halvø-dele. 10 meter bred er den. Det er mærkeligt, at den ikke bliver gennembrudt af havet. En svane går i land lige foran os på tangen, så vi går over på den anden side for ikke at komme dens territorium for nær, men den beslutter sig for en svømmetur , da vi kommer.

Klokken er 11.20. Vi har ikke mødt et eneste menneske i dag. Der er ca. 4 km til Spidsen. Det er stadig det vidunderligste sommervejr. Vi taler om Sverrig: Om Hallands Väderö, om Hallandsåsen, om Skåneleden, om Norvigens Trädgårde, hvor Inge og Valdemar aldrig har været. Sverrig er fantastisk - og her er vidunderligt. Man må ud -.

Vi går langs indhegningen omkring bisonokserne. Her er behagelig skygge fra de store bøgetræer på skrænten. På et af dem sidder en meget stor fuglekasse. Måske til rovfugle. På toppen af skrænten går den fineste sti ganske tæt ved dyrehegnet. Det lykkes os at få øje på et par bisonokser. - På vej op ad skrænten fandt vi den yndigste lille lilla strandnellike, hvis kronblade er delt i mange trådformede flige. Den er ikke almindelig.

Efter indhegningen bliver landskabet endnu mere særpræget. Tørt og sandet dog med grønne smålunde. Gule rejnfan, gule potentiler, gul snerre og så pludselig den blågrå strandtidsel også kaldet strand-mandstro. Endvidere rølliker, også lyserøde og marehalm. Havet er grumset og ikke indbydende, selvom vi snart trænger til et bad. Et svanepar med to store unger. Stranden og hele landskabet herude er meget smukt. Næsten ingen sten. Heller ingen besværlige sivbevoksninger, bare en lang ,dejlig småstenet strand.

Vi nærmer os Spidsen. Store vilde roser, tjørn, brombær og flere store bøgetræer giver lidt skygge for den brændende sol, der står højt på himlen endnu.

Rigtige strandenge helt ude. Marker med engelsk græs. I havet ligger en sejlbåd for anker.

Klokken 12.45 er vi ude på Spidsen. 9 meter højt er her med flotte skrænter hele vejen rundt. Som en lille ekstra halvø ligger den sidste knold her. På den trigonometriske sten står der 1877/ GS ( General Staben, forklarer Mogens).

Vi begynder hjemturen med at holde frokostpause i den første bugt på sydsiden . En bugt med sand og solglitrende småbølger og det dejligste, klareste vand man kan tænke sig . Varmt og friskt på samme tid. Og vi lufttørrer i solen, mens vi spiser frokost uden at tænke på , at en våd badedragt kan være kølig. Bølgerne ruller klukkende mod småstenene, mens vi sover til middag. - En enkelt vandrer kommer forbi.

Mogens og jeg bader igen, inden vi forlader denne idyl kl. 14.15. Pludselig kan Inge ikke finde sit ur. Vi leder i græsset, som er langt og fuldt af gemmesteder,men nej. Intet ur. Til sidst tager Inge sine sko af for at lede dér, og jo! Dér lå det nede i skoen , uden at Inge havde mærket det.

Stien her på sydsiden går helt oppe på skrænten det første stykke med en storslået udsigt i alle retninger!!! Varmen stiger op fra jorden, mens vi snor os mellem roser og krat, der flere steder er næsten uigennemtrængeligt. Så følger et stykke nede langs stranden forbi den lille indsø. Blæsten smyger sig om vore våde badedragter, der forresten allerede er tørre!

Igen en skrænt, hvor vi går oppe på en fin sti og nyder dette vidunderlige landskab, der ligner en afrikansk savanne. Igen den lille trevlede nellike, krageklo, lyserøde blomstrende brombær og en sort natskygge.

Senere blåklokker oppe på toppen af næste skrænt og kæmpestore torskemund i niveau med havet. Det er synd at denne sti langs sydkysten ikke bliver holdt farbar. Altfor mange steder må man uden om sammenvokset krat. Vi opgiver og går langs den stenede strand.

Så igen langs dyrehegnet. Det er blevet noget overskyet, men er stadig varmt. Fin sti. Ser to bisonokser. Efter en times gang er vi ved at være tilbage ved den smalle tange og opdager at der ligger et lille hvidt stråtækt hus. Mon det ejes af et ministerium? Og hvad bruges det til. Det ser meget velholdt ud. Det er lavvande nu, så tangen er meget bredere end da vi kom - ca. 2o meter.

Fornem sti videre. Ser sæbeurt, der ligner lyserøde floks. Finder pludselig modne brombær. Flere brombær! Mnn. Bader igen, selvom vi faktisk er ved at være trætte. Klokken bliver 16.30.

Nu er vi snart ved skoven, og så er der ikke langt til bilen. Fin sti længe. Det er virkelig en luksustur her på sydsiden. Videre langs den stenede strand og til sidst langs skovbrynet på fin sti igen, der svinger op i skoven forbi "Hjulmagerhuset" til P-pladsen, hvor vi er 17,20