Tur XXVI

-

Knudsskov - Vordingborg.
12 km. 4 timer.

Fra parkeringspladsen i Knudsskov på Knudshoved Odde gik vi langs sydkysten til Storstrømsbroen i Vordingborg.


Søndag den 4. oktober l992.

Parkeringspladsen i Knudsskov på sydsiden af Knudshoved Odde. Kl.10.30. Gråvejr med enkelte kig til den blå himmel bag skyerne. Det var køligt og da vi kom ned til havet mærkede vi rigtig hvor det blæste. Tre lystfiskere stod ved stranden - de to af dem ude i vandet - det så rigtig koldt ud. Vi var heldige, at vi skulle ud at gå en lang tur. Valdemar havde både hue og vanter med. Vi andre havde troet at det stadig var sommer, så vi frøs lidt.

En slags sti gik langs marken, og den blev bedre og bedre. Vi gik på græsset mellem markerne og vandet Strandbredden var stenet. Havet gråt og kruset, men vi gik smukt blandt engelsk græs, blåklokker, rølliker og margueritter. Man kunne plukke den fineste sommerbuket her i oktober !

Lange, lange fiskenet mellem bundgarnspæle vinkelret på kysten gik langt ud i havet.

Efter 3/4 times rask vandring endte stien, men turen var stadig fin. Vi gik under høje lerskrænter på dyner af tang.

Formiddagste med småkager efter en times tid. Der var læ under skrænterne.

Dejlig tur videre langs skoven med lavere skrænter. Det var slet ikke koldt mere. Høje skrænter igen. Blide efterårsfarver. Et strejf af solskin.

Et stort sivområde kom vi nemt forbi ! Det lå foran skoven, men nåede slet ikke ud til havet.

Skoven fortsatte smukt med store træer helt ud til den lave skrænt. Vi gik lidt oppe på skrænten mellem de slanke bøgestammer. Hvor skoven endte, spiste vi frokost på en hylde ( med ryglæn !) på skrænten.

Klokken 13.15 videre ad en tosporet markvej. Nu mærkede vi rigtig blæsten imod os her langs åbne marker, men vi frøs ikke.

Klokken 13.30. Det første hus i Vordingborg ligger helt alene her ude ved stranden. Først 13.45 begyndte den egentlige bebyggelse. Snart et meget fornemt område med brede grønne græsarealer foran husene. Her var fint at gå - også for beboerne !

Klokken 14.10 nåede vi campingpladsen, hvor bilen stod parkeret, men vi besluttede at gå lidt videre hen mod Storstrømsbroen. Her kom vi forbi nogle af de typiske "lange haver" ned mod stranden, hvor der dog var en udmærket sti. Igen en overdådighed af blomstrende engelsk græs.

Masnedøværket er ikke pænt, så Inge og jeg blev enige om at det skulle rives ned ! Det skal det også , fortalte Valdemar og Mogens, men ikke før i 1995 ! ( Må endnu ikke offentliggøres !)

Klokken 14.30 var vi under Storstrømsbroen, hvor et tog netop drønede henover stålkonstruktionerne. Det må ikke være morsomt at bo lige i nærheden. Vi prøvede det, da vi boede på campingpladsen. !