Tur XXVIII	Forrige tur - Næste tur
Farøbroen - Petersværft. 5,5 km. 3 timer. Fra Farøbroen gennem Store Fredskov til Sjællands sydligste punkt, Stammenakke. Videre gennem Stensbyskov til Petersværft.

Søndag den 27. december 1992.

Det blev en noget anderledes tur end vi havde tænkt. Vi havde stillet bilen ved dæmningen over til Langø, men så langt kom vi ikke på vores kystvandring. På grund af jagt i Langebæk Skov måtte vi nemlig gå ad landevejen hele vejen uden om skoven!

Vi startede omkring kl. 11 fra Farøbroen i det mest vidunderlige julevejr, man kunne tænke sig. Klart solskin - Lunt - Blå himmel.

En svane svømmede netop under Farøbroen, som om den ville vise os vej. Følg mig - Sjælland rundt! Og vi fulgte den langs stranden - kom snart ned i niveau med havet - gik på en fin tosporet sti gennem Store Fredskov - forbi det fine hvide sommerhus med rødt bindingsværk og store grønne skodder.

Hele strækningen her langs Sjællands sydligste kyst er angivet som sumpet på landkortet, så man kan ikke vide, hvad man kommer ud for - - - -. Vi nåede snart den første "sump", men stien gik bare lige igennem, så den voldte ingen problemer - det var blot en engstrækning foran skovbrynet, men på grund af de sidste dages kulde var her hårdt og fint at gå.

Kl. 11.30 svingede stien op i landet, men vi fortsatte langs stranden. Det ene engareal afløste det andet. Vi fortsatte uden problemer hen over letfrosne enge - gik uden om små isede vandpytter - sprang over tværgående grøfter - kravlede under gamle pigtrådshegn. Til venstre for os havde vi hele tiden skovbrynet med en skyfri blå himmel over og til højre det blanke solbeskinnede hav. Det kunne slet ikke være smukkere.

Et gammelt hegn står malerisk ud mod havet og holder sig kun lige netop oprejst for at blive fotograferet, som Inge siger.

Det er virkelig en enestående tur. Sivområderne mærker vi intet til - af og til ser vi dem -

som en smal række siv, der vokser mellem engene og havet. Nogen hindring er de ikke.

Det er vanskeligt at afgøre præcis, hvor Sjællands sydspids er, men vi mener, at vi runder det sydligste punkt omkring kl. 12! Tredie juledag i strålende solskin. Det synes vi er flot!

En fin udsigt har vi til "Lilleø" og "Tørø" samt en ganske lille grøn ø, som ser meget indbydende ud.

Tilsyneladende er der jagt i skoven længere fremme; vi hører skud og hundeglam og beslutter os for at spise frokost inden vi når Petersværft. I solen foran skovbrynet finder vi et fint sted - der er læ alle vegne - men netop her sidder vi mellem to "beplantningselementer", som Elisabeth kalder de to tjørnebuske, som danner rammen om vor hyggelige julefrokost. Vi nyder dagen i fulde drag og går først videre omkring kl. 14, idet vi håber at jagten er afsluttet.

Der er ikke langt til Petersværft, hvor vi lader os fotografere ved en gammel båd, der ligner "Noahs Ark" - den står på havnen ved det gamle færgeleje, hvorfra der var forbindelse til Bogø.

Få minutter senere ved skovriderboligen, der ligger i udkanten af Langebæk Skov, bliver vi standset af skiltet - jagt i skoven! Nå, der er ikke noget at græde over. Turen har været vidunderlig, men lidt ærgerligt er det at vi må hele vejen uden om skoven for at nå frem til bilen ved Langødæmningen. Heldigt at vi ikke havde bestemt at gå helt til Kalvehave. i dag.