Tur XXIX	Forrige tur - Næste tur
Petersværft - Balle Strand. Fra Petersværft gennem Langebæk Skov til Langødæmningen. Videre langs stranden til Gammel Kalvehave, ad landevejen til Kalvehave. Fin tur videre langs stranden og gennem Viemose Skov til Balle Strand.

Lørdag den 23. januar 1993.

Klokken er 11.15. Det blæser noget ved Petersværft, men det er intet mod de sidste dages -ja, ugers storm og regn, så vi er heldige. Solen skinner og himlen er helt blå. Vi går op mod skovriderboligen og ind i skoven, der heldigvis er åben i dag. En fin skovvej følger i begyndelsen havet, så det kan ikke være bedre. Det suser noget i trætoppene, men vi går i læ. Vi er lige ved at tro at vejret er begyndt at indrette sig efter os. Så mange ture har vi gået i det fineste vejr.

Et bredt bælte af siv løber langs stranden, så vi er glade for den gode skovsti. Efter l5 min. drejer vejen op i skoven, men vi kan fortsætte i skovbrynet, hvorfra der er smuk udsigt til Langø. Snart kan vi gå på engene foran skovbrynet. Balancerer på en væltet træstamme over en grøft og fortsætter igen i skovbrynet, da engene bliver for våde. Lidt i 12 møder vi en af disse mænd, der sørger for lov og orden i vore skove og langs vore strande: "I ved godt, at I ikke må gå her ? " Vi mener jo vi må gå langs stranden, men han mener vi skal gå på vejene. Og så gør vi det ! Men vi må langt ind i skoven, og kan slet ikke se havet mere. Snart efter går der dog heldigvis en skovsti ned mod havet og kort efter er vi fremme ved den lille nette bådehavn ved Langødæmningen. Langø kan man åbenbart ikke besøge.

Klokken er 12.10. På den anden side af dæmningen går en vej videre langs stranden. Vejret er stadig lige fint og dejligt mildt er det, så vi går det meste af tiden uden vanter og hue. Foran os ser vi Dronning Alexandrines Bro til Møn. (Bygget 1939 - 1943). En flok svaner svømmer i det stille solbeskinnede hav.

Vi går gennem siv og enge, men her er fast og godt at gå. Videre på et dige, hvor det blæser lidt, men vi har rygvind og nyder det vidunderlige friske forårsagtige vejr, det er ikke til at forstå at vi er midt i januar. - En meget fin sti har vi på et dige langs en lille firkantet indsø. Klokken er 12.30. Videre på et dige gennem sivene og så er vi pludselig ude på helt ubevoksede grønne enge, hvor græsset går helt ned til havet. Her er nemt og bekvemt at gå. men så kommer vi til en våd pløjemark ! - Vi kan ikke komme videre. Husker pludselig barndomsoplevelser, hvor ens støvler sad fast i tunge våde pløjede marker, når man om foråret forsøgte at følge et lille vandløb fra en oversvømmet grøft ! Vi følger et markskel op til landevejen. Her er slet ikke dårligt at gå. En flot udsigt har vi udover hav og øer. Endnu en pløjemark, så vi vælger at blive på landevejen og vandrer klokken lidt i 13 ind i Gammel Kalvehave. Vi går en tur ned til den lille havn, hvorfra det ikke er helt muligt at komme videre? OK! Vi fortsætter ad landevejen - også forbi den lille halvø med huset på toppen. Den ser ret privat ud, og man bliver psykisk træt blot ved tanken om at møde mennesker, der fortæller én, hvor man ikke må gå!

Landevejen fortsætter kun adskilt fra havet af brede sivarealer. 13.15 går vi ind i Kalvehave, hvorfra der kun er 10 km til Stege på Møn. Vi tror at vi kan komme ned til stranden lige efter Dronning Alexandrines Bro, men nej! Stort hegn.

Kalvehave havn er en temmelig stor havn med stor vinteroplagsplads for store sejlbåde og en hel del i vandet. Hotel Færgegården ligger som et minde fra trediverne gætter vi.

Lige efter havnen går en sti mod nord. En af de mondæne stier, der plejer at vare 5 minutter. Denne varer 7 - 8 minutter, men afløses af en flot græsplæne med frokostborde. Lige tilpas for os, så vi sidder i solen på en af de udmærkede lange bænke og har alle fire udsigt til Møn, Nyord, Lindholm med karantænestation samt 18 hvide svaner ! Frokost til 14.15

Græsarealet fortsætter. Havet ser vi gennem et krat af slåen og vilde roser. Senere også store træer på den 5 -6 meter høje skrænt ned mod havet. Et par steder går der fornemme trapper ned til havet, der dog ikke ser ud til at være særlig badevenligt, men måske er forholdene anderledes om sommeren. Allerede efter 10 minutters forløb når vi skoven. Viemose Skov, hvor en sti følger skrænten. Senere går vi på strandbredden under skrænten, hvor der allerede er store blå anemoneknopper.

Det er blevet overskyet. Træernes grene rækker sig helt ud til vandet, så vi går under et levende halvtag. Det er en spændende strækning denne sidste del af turen, hvor skoven går helt ud til havet. Måske støvregner det en smule, men til gengæld mærker vi intet til blæsten. Her er helt stille. Kun en motorsav et sted oppe i skoven forstyrrer freden. Kommer forbi den røde bindingsværk længe med stråtag, som på kortet står angivet som skovfogedbolig samt flere huse omkring. Videre langs stranden til Balle Strand, som vi når klokken 15.25.