Tur XXX	Forrige tur - Næste tur
Balle Strand - Jungshoved. Ca. 14 km. 5 timer. Fra Balle Strand fortsætter vi mod nord. Vi har bestemt, at vi vil gå til Jungshoved. Der er tre åer vi skal passere - to gange må vi et stykke "ind" i landet for at komme over dem. Går forbi Kinvig, Sandvig og Kragevig.

Lørdag den 13. marts 1993.

Fra den lille havn ved Balle Strand går vi kl. 10.30 i gråvejr. Ikke en anelse blå himmel er der at se "men dog mulighed for opklaring". Det er stille og mildt. To hjulspor går mod nord, men de løber straks i sig selv igen. En stor gammel fladbundet skude ligger og forfalder på stranden. Vi går over grønne enge bag sivene ud mod havet. Hav og himmel går helt i èt. Forbi et nydeligt tolænget gult bindingsværkshus samt et lille sommerhusområde.

Sjup - sjup siger det, når vi går, men våde bliver vi ikke. Og så er vi ved den første å. Der går en sti på sydsiden af den ud gennem sivene mod havet, så vi håber vi kan komme over -. Vi kommer ud på en helt bar og flad sandtange, hvor åen ganske vist breder sig ud, men trods alt stadig er for dyb at gå over. Tilbage må vi. Helt ind til landevejen, hvor den krydser åen. På nordsiden af åen går en udmærket markvej ud mod Kinvig Hoved. Og snart støder vi på et flot dige, hvor vi kan gå med udsigt over det lave land. Nu kommer vi rask fremad.

Diget fortsætter over i en højtliggende mark. Rørene langs havet er slået og ligger klar til afhentning. Vi har fin udsigt over havet, hvor en flok blishøns jabser henover havoverfladen og derefter letter. Det lyder som de små elastikbåde x 100, som man lavede som barn. Nyt vandre-venligt dige. Klokken er 11.30 - vi beslutter os for en kop formiddagskaffe på diget med udsigt til lidt gammel sne -, men da vi går videre ser vi en stor følfod knop, der bestemt ville springe ud, hvis blot solen ville bryde igennem.

5 minutter senere er vi ved den lille havn ved Kinvig Strand. Diget fortsætter endnu et stykke, men så må vi ind gennem et sommerhusområde med store dejlige huse. Vi beundrer en smedejernslåge dekoreret med små figurer af rørstumper. Der viser sig dog snart en vej ned til en lille tilfrosset havn med en lang kanal-indsejling. Videre langs fugtige enge, hvor der dog er en udmærket sti til Sandvig, hvor vi er 12.15.

Igen em fin lille havn, som vi har så utrolig mange af .Bag havnen ligger en høj mark og her kan vi gå. Der er et flere meter bredt udyrket areal inden skrænten ned mod havet. Et stykke land til offentligheden, som man kunne ønske sig mange flere steder ! Det er somom det er ved at klare op. Vi kan ane solen. Et spændende, kuperet engområde ligger foran os. Og så turens næste å ! Et dige løber på sydsiden af åen, men på grund af tæt bevoksning og oversvømmede arealer er det ikke muligt at komme over. Vi må ind gennem den lille skov ved Sandvig Kohave. Igen kommer vi langt ind i landet, ind hvor vejen krydser åen, der åbenbart er kommunegrænse. Her begynder Præstø kommune. På nordsiden af åen går vi atter ud mod kysten, henover visne bjørneklostængler, hvor det måske kunne være vanskeligt at gå senere på året. Åen er faktisk ikke særlig bred, måske kunne man være kommet over tidligere, men turen gennem skoven var fin.

Helt ud til havet kan vi ikke komme, men slipper dog tørskoede gennem et stort sivområde samt våde enge og kommer op på den asfalterede vej fra Kragevig. Den følger vi tilbage mod havet og her møder vi pludselig et af de sædvanlige "Til -publikum"-skilte, så vi er åbenbart i et attraktivt område. Igen en lille, lille bitte havn. Videre gennem sivskove med høje fugleskrig fra havet, som vi næppe ser.

Solen vil ikke rigtig komme igennem, men vi finder nogle gamle sivbunker, hvor vi kan sidde i læ og spise frokost. Her er fint. Vi kan se havet og Jungshoved Kirke og høre strandfuglene. Klokken er 13.30.

Efter 3 kvarters pause videre gennem sivene, hvor der er slået er bredt fremkommeligt bælte. Selvom vi synes det er mildt ligger her stadig store klatter gammel sne ved denne nordøstvendte kyststrækning. Vi er nu på vej ind langs fjorden syd for Jungshoved. Her ligger et ensomt hus herude. Sivvejen fortsætter nemt og bekvemt. (Foto).

Klokken 14.35 er vi ved det sidste vandløb, og her er der lagt en lille bro over ! Vi er lige overfor kirken. Meget charmerende. Men trist at se de mange døde unge svaner, der ligger rundt omkring. I øvrigt er her utrolig mange svaner her - og andre svømmefugle. Et yndigt forårsvejr er det. Og fortsat nemt at gå i det mejede sivbælte. Klokken er 15.05.

Til sidst kommer vi ind i en elleskov, der står med fødderne i vand. Den må vi ud af. Kommer ind på en græsmark. Går gennem en granskov. Gennem en birkeskov. En ellelund. En bøgebeplantning. Havet ser vi af og til et stykke ude bag sivene. Til allersidst en rigtig skovvej, der går helt ud til landevejen, hvor bilen står. Klokken er 15.40.