Tur XLVII	Forrige tur - Næste tur
Ålsgårde - Nakkehoved. 15 km. 5 timer. Fra den lille parkeringsplads overfor Villa Halcyon går vi ned på stranden, der imidlertid viser sig vanskelig at forcere på grund af meget store sten. Først ved Hornbæk Plantage er der godt at gå - endda meget fint - stien er velholdt og jævn og fortsætter 7 - 8 km helt frem til Villingebæk. Herefter går vi på stranden forbi Dronningmølle, Hulerød og Munkerup til Nakkehoved.

Søndag den 15. januar 1995

Første tur i det nye år. Klokken 10.20 går vi fra den lille P-plads overfor Villa Halcyon ned til stranden. Det kan lade sig gøre at gå foran husene, men stranden er helt ud til vandkanten fyldt op med store sten. Vi finder det risikabelt at fortsætte, da stenene er våde og måske glatte. Ad Blocksvej går vi op på Strandvejen igen. Ved en lille offentlig strandgrund går vi imidlertid ned og kigger på stranden igen. Jo, her er den bedre. Stranden er bredere og de store sten er afløst af små. Her er helt udmærket, men smukke er de ikke alle bade- og bådebroerne og besværlige er de også at komme over eller under. En flagstang står ude i vandet med vimpel og det hele. Store sten igen. Vi går gennem en gammel have og kommer op til vejen igen.

En utrolig forskelligartet bebyggelse er der her i Ålsgårde - fra det mest eksklusive til det uendelig forsømte. En stor villa er til salg - på vandsiden. Og så følger vejen pludselig havet, så vi ser Sverrig mod øst og skibene i Sundet - 3 tankskibe, 2 fiskekuttere og en sejlbåd. Mogens kan se Kullen, men den er ikke tydelig, skønt vejret er smukt. Solskin og blå himmel er det stadig. Skønt vejen svinger lidt ind i landet bag en række huse, vælger vi den, da der stadig er stenet på stranden. Ålsgårde slut. Klokken er 11.10.

Hornbæk Plantage med flot sti. Her kan vi også gå ved vandet, men vi tager stien, den er så fin. En overdådig smuk sti - tænk, hvis hele Sjælland var så kultiveret - nå, det var måske for meget af det gode ! Solen er ved at komme op over træerne - vi fotograferer og solen varmer os på ryggen, mens vi drikker formiddagskaffe. Videre ad den fornemme sti. Klokken er 11.40. Hvor er her flot - store fyrretræer langs kysten - havet gråblåt - sol på bølgetoppene - og så denne sti ! Og pludselig er her så sandstrand og småklitter. Skoven er lav, så nu går vi i det klareste solskin, man kan ønske sig på den brede strand inden Hornbæk Havn. En lille bæk løber ud lige inden havnen. Vi er fremme 12.15.

Efter havnen er der en storslået udsigt fra klitterne langs kysten mod vest. Stranden er fuld af mennesker, der går tur i dette usædvanlig smukke januar-vejr. Igen en bæk, men vi kan gå over helt ude i strandkanten. En stor flok måger over vandet lige ved stranden. Hvad mon de leder efter ? Muslinger måske. Forbi Hotel Trouville, som ligger pænt diskret, halvt gemt bag klitterne. - Mågerne spejder efter små fisk, som står her nær land - fortæller et par ravsamlere, der går og vender bunker af tang og søstjerner. De har samlet 800 g på et år.

Nu er vi tilsyneladende lige ud for Kullen, der stadig er næsten usynlig i dis over Sverrig. Vi spiser frokost i en solplet i skoven, hvor der både er lunt og læ. Vi føler det er den første forårsdag i 1995. Klokken er 13.25. Videre langs plantage og hav på denne fantastiske sti. Der er stadig mange mennesker og hunde på stranden. Små pytter, hvor der stadig er is, så det er nok kun lige på 0 grader, skønt det føles varmere. Stien bliver ved lige til Villingebæk, hvor Pandehave Å har sit udløb, og hvor landevejen i et sving går helt ud til kysten. Vi fortsætter på en flot bred sandstrand og har nu Nakkehoved Fyr forude. Her er ingen skov, som solen kan gemme sig bag, så her er rigtig dejligt. Klokken er blevet 14.05.

Efterhånden bliver stranden smallere og ud mod Fyret mere stenet. Vi passerer Esrum Å - kan igen vade over helt ude i strandkanten - uden at få våde støvler. En skrænt hæver sig ind mod land med bebyggelse på toppen. Et flot sted her. Hulerød. Skiftevis sand og sten på stranden. Cementsirking ind mod skrænten og også på tværs. Her lugter af brændt gran, der er nok et juletræ, der er kommet på bålet. Et svanepar på havet. En redningstrekant på land ved en lille samling både. En meget flot skrænt med fin bevoksning af birk og fyr, lyng og mos. Og på stranden så mange smukke sten ! Utroligt. Utroligt. Man burde lave en fotosafari hertil.

Pludselig to minutter i tre bliver stenene glatte og umulige at gå på. Ved en cementhøfte går vi opad skrænten ad en lille sti, som støder til en større på toppen af skrænten. Vi havde netop tænkt, at vi ville gå til klokken 15, så det kan ikke passe bedre. Vi fortsætter hen mod Nakkehoved og kommer forbi en lille stenhave, som viser sig at være et gravsted. Her hviler Kristian Faber. Fyrinspektør paa Nakkehoved. 1824 - 45.

Vi er kommet op i solskinnet. Og fra mindesmærket er der kun få minutter til P-pladsen ved Fyrkroen, der har vinterlukket til 16. marts. Klokken 15.15 er vi ved bilen.