Tur XLVIII	Forrige tur - Næste tur
Nakkehoved - Tisvildeleje. 22 km. 7 timer. Fra Nakkehoved Kro går vi langs Fyrbakkerne til Gilleleje. Videre over Smidstrup Strand, Udsholt Strand og Rågeleje til Tisvildeleje.

Søndag den 5. februar 1995

Klokken er 10.30. Det er solskin. Vi er ved Nakkehoved Kro. Store bølger slår mod kysten nedenfor den høje flotte trætappe, der fører ned over skrænten til den stenede strandbred. - Store og små sten mellem hinanden, lidt besværlige at gå på. Skygge er her også, fordi solen gemmer sig bag den høje skrænt. Det blæser friskt, så der flyver små skumklatter fra bølgerne rundt i luften. "Skumbad", siger Valdemar.

Nakkehoved Fyr ser vi højt oppe på skrænten 5-10 min. efter at vi er startet. En høj trappe fører derop, men vi fortsætter mod Gilleleje, som ikke er langt borte. Det er en fonøjelse at gå og se på alle de smukke sten på stranden, og også skrænten er spændende med et metertykt lag blåler nederst, derefter et lag større sten og så grus med mange lag småsten. Øverst på skrænten er der skov.

Efterhånden kommer der flere og flere store sten på stranden og dermed bliver det endnu vanskeligere at gå. Vi finder en slags sti lidt oppe på skrænten, men den er ikke stabil. Går lidt oppe og så lidt nede. Solskin på de hvide brydende bølger, men endnu ikke på os. Da skrænten bliver lidt lavere kan solen nå os, og vi går under den lyseblå himmel og nyder det smukke vejr. Selvom det blæser er det ikke koldt, og de store bølger er pragtfulde.

Stranden bliver bredere og mere sandet lige inden Gilleleje, hvor vi er ved havnen klokken 11.10. Det ser ud til at være en livlig havn med mange såvel store som små skibe. Fiskeauktion. Store lastbiler på kajerne. Et grusværk er her også. Og i en lille fiskeforretning køber vi kogte rejer til vore æggemadder.

Der er ikke langt til Gilbjerg Hoved. Vi går videre langs den stenede strand efter grusværket. Privat / Strandgrund, står der pludselig, men af en eller anden grund virker det ikke rigtig overbevisende. Der er ingen hegn eller afmærkning. Stranden fortsætter som hidtil. Når bølgerne ruller ind mod kysten rasler alle stenene højlydt mod hinanden i den uendelig lange proces for at blive til rullesten.

Vi "leder efter" Gilbjerg Hoved, som vi mener skulle være Sjællands nordligste punkt, men måske dækker navnet over en længere kyststrækning. Klokken 11.50 forsvinder imidlertid Gilleleje bag os, så vi beslutter at det er her ! Og da der netop er et lille offentligt areal med bord og bænke på en grøn hylde på skrænten, beslutter vi at drikke formiddagskaffe. Ganske vist er her ikke sol, men til gengæld læ.

Videre frem går vi under høje græsklædte skrænter langs det store rullestensværksted. Vi havde ellers så småt forestillet os, at vi skulle gå på hvide sandstrande i dag, men sådan "ligger landet" ikke ! Efter 10 -15 minutters forløb fører en ny og meget høj trappe op til toppen af skrænten - op til en meget flot sti. Det var heldigt, at vi fandt den. Det er somom landskabet fuldstændigt ændrer karakter, når vi ser det heroppe fra. Storslået bliver det. Her er helt utrolig flot. Meget smukke bakker. Og nu går vi igen i solskin. Et smukt kultiveret område med velholdte stier. En klynge "ternede" sommerhuse men så er herlighederne desværre ved at være forbi. Vi går et stykke foran huse og haver, men ender igen i niveau med havet, hvor stranden nu er blevet bredere og god at gå på med sand og småsten. Lidt senere sti langs lave skrænter. Sol over det hele. Bølgerne med de hvide skumtoppe er vidunderlige. Man drømmer uvilkårligt om varme sommerdage, hvor man kunne kaste sig ud i dem. Hvilke strande vi dog har i Danmark ! Og her er endda læ, hvordan det nu end kan lade sig gøre.

Klokken er blevet 13.30, vi har gået ca. 2 timer. Meget flot og bred sandstrand her ved Smidstrup Strand - og den bliver længe ved - med lave venlige fyrretræsbevoksede skrænter som baggrund.

Udsholt Strand. Der er vel 3 km til Rågeleje. Vi begynder at blive lidt nervøse for, at vi har planlagt for lang en tur i dag. Stranden bliver igen stenet og skønt det kun er små sten, er den anstrengende at gå på. Prøver at gå oppe på lidt græs-lyng-rugosa arealer, hvilket ikke er helt dårligt, men efterhånden bliver det til småklitter og pludselig er stranden fin igen næsten uden sten.

Et fint sommerhus - stråtækt og yndigt, men åbenbart beliggende lovlig tæt ved havet - det er næsten kommet til at ligne et lille fort med sikringsmure mod vind og vejr. Stenet strand igen. Vi rasler af sted som et helt regiment soldater. Og hvad ser vi lige inden Rågeleje "et lyserødt slot", imponerende velholdt med stor græsplæne og parklamper.

14.10. Rågeleje Strandvej. Vi indrømmer, at vi nyder at gå lidt på asfalt ! Der viser sig imidlertid snart en udmærket strandsti, der er sikret mod havet med en uendelig lang cementvæg, som er meget bekvem at gå på. Det er virkelig noget af et bygningsværk. Yderligere er der bygget flotte vifteformede trapper ned til stranden, så her ser helt Middelhavsagtigt ud. Nu har vi efterhånden solen lige imod os, men det er desværre ved at blive overskyet. Flotte sommerhuse højt oppe på skrænterne. En rytter på stranden. Og så er vi i selve Rågeleje med huse helt ned til Strandvejen, som stadig følger kysten. "Rågeleje Klit". 20 moderne Ferieboliger. Her svinger vejen ind i landet, og vi fortsætter på stranden.

Klokken 15 finder vi et frokoststed i de store bakker efter Rågeleje. Bord og bænke og en meget flot udsigt. Det er blevet køligt, fordi solen nu helt er forsvundet. Flot sti videre frem forbi Truebjerg og Heatherhill. Det er fantastisk at gå her højt oppe over havet, men så pludselig er det hele forbi. VI kan ikke komme videre. Hvor er det dog synd, at man ikke har kunnet føre stien videre. Vi må ind i landet ad en sti, forbi et oldtidsminde (28 grave fra sten-jern- og broncealderen). Kommer ud til stranden igen, men må atter ind og gå bag helårshuse og sommerhuse i lange rækker.

Klokken bliver 16. Vi går ud og tager et kig langs kysten, men det er stadig ikke muligt at komme videre. Skrænten er stejl, leret, løs og nedskridende og havet går helt ind til leret, så der er ingen strandbred. I lange tider går vi her bag husene og kan ikke se det mindste til havet. Kl. 16.10 tager vi igen et kig. Måske kunne man gå langs stranden - men her kan man ikke komme ned. Vi fortsætter ad denne "Kystvej". Kystvejen bliver til "Violvej", som ender blindt - og den er blind. Vi tager den næste og den ender sandelig med en sti mod havet, som vi efterhånden er kommet langt bort fra. Klokken er 16.30. Vi er ved at være trætte. Chokoladepause. Er lige ved at beslutte at gå ned på stranden, men opgiver. Tager et kig senere, opgiver igen. Går på Toftevej i lang tid. Går mod Helene Kilde ad Strandvejen. Vi kan stadig ikke se havet. Møder en lokal dame, der fortæller at det er meget højvandet, så hun fraråder os at tage stranden. Sidste kig klokken 17. Flot trappe. Flot strand, men nu er det for sent. Vi må nøjes med lyden af havet. Sådan kan det gå. Først kl. 17.30 er vi ved bilen efter at have gået gennem hele Tisvildeleje by ! Mørkt er det blevet. Syv timer har vi været undervejs.