Tur XLIX	Forrige tur - Næste tur
Tisvildeleje - Hundested. 18 Km. 6 timer. Fra Tisvildeleje går vi langs Kattegat, og det viser sig at være en meget flot tur. Hele vejen til Liseleje kan vi følge stranden. Senere går vi på Spodsbjergstien forbi fyret og Knud Rasmussens Hus, hvorfra der ikke er langt til Hundested.

Søndag den 12. marts 1995.

Klokken 10.20 er vi klar til at starte fra den store parkeringsplads lige efter Tisvildeleje. Her viser sig rigtige sandklitter og foran dem en bred strand, som er lidt stenet helt ude i vandkanten. Det ser ud somom det er meget lavvandet i dag og mange steder ligger første revle som lange øer nogle meter ude i havet. Vinden er sydlig, så havet er stille og der er næsten læ på stranden. Nogle måger spankulerer rundt ude på første sandrevle og bag klitrækken ser vi trætoppene i Tisvilde Hegn. Solen, som meteorologerne har lovet os, lader vente på sig.

Stranden er meget flot her frem mod Liseleje - stadig meget bred og efterhånden næsten uden sten. Klitterne er også blevet højere. Vi går langs et

Stadig ingen sol. Himlen er næsten helt grå, kun ganske små pletter med blåt. Stranden er aldeles øde her. Ikke et menneske ser vi. Det blæser en smule, men åbenbart ikke nok til at flytte skyerne. Der er ikke kommet mere blå himmel, så det bliver kun til et sekund med solskin i ny og næ.

Vi møder et par mennesker. Og vi laver en udflugt til en sandrevle, som vi tror er en lang sammenhængende ø, men det viser sig at den er gennembrudt, så vi må tilbage. Efter en times gang finder vi læ ved en klit for at drikke en kop kaffe og ser at der her er flere rækker klitter bag hinanden.

Klokken 11,50 bliver det pludselig solskin og vi opdager at skyerne virkelig har spredt sig. Solen varmer. Det er blevet forår !

Stranden er stadig den samme - bred - lidt stenet i vandkanten - tørre sandrevler få meter ude i Kattegat. Klitter med marehalm til venstre for os. 12.40 er vi ved Liseleje. Først når vi det "Fremskudte Dige" og går så forbi sommerhusene, der ligger oppe på skrænten. Nu er der folk på stranden - for der er sandstrand foran skrænten, men den er tilsyneladende svær at holde på. Kraftige palisadeanlæg og enorme stenbunker beskytter skrænten og yderligere er der mange mindre stendiger ude i havet.

Det sødeste lille røde sommerhus med skorstene, stråtag og små vinduer ser vi højt oppe på skrænten. Og senere det fine hvide med kviste, cirkulært vinduesparti, moderne glastilbygninger og glaserede tegl.

Stranden bliver vanskelig med større sten, men vi kan endnu gå her. Klokken 13.00 runder vi et blødt "hjørne" og ser en bulldozer på søndagsarbejde. Bunker ef store sten flyttes hen under den åbenbart meget sårbare skrænt. Der skal virkelig lægges arbejde i for at holde havet på afstand. Igen et gammelt fint rødt sommerhus i samme stil som det første med skorstene og stråtag, men dette ligger betænkelig nær ved skrænten. Det må være frygteligt at se sit hus styrte i havet - og netop her er der ingen stenmole i havet - så på stormfulde dage kan bølgerne frit rulle lige hen og spise af skrænten.

Klokken 14, efter frokost med ryggen mod havet ved et af stendigerne, runder vi atter et lille "hjørne". Det er blevet meget flot vejr. Havet er blåt og næsten helt stille, man hører kun den blide skvulpen mod sten- og sandbred.

Vi kommer til et stykke stenet strand. Ikke just så smukt. De høje skrænter er afløst af lavere. Lidt "rodet" er her måske. Forfaldne trapper ned til den ikke særlig badevenlige strand. Sønderbrudte strandsikringer.

14.45 er vi ved Nøddebo, hvor landevejen går langs vandet. Skrænten er væk, kun en række sten ligger mellem vejen og stranden.

Vejret er vidunderligt. Varmt er det blevet. Knapt nok en sky på himlen. Ingen huer eller vanter. Fyldt med velvære går vi her med solen i ansigtet og tager imod livet. - En ung mand kæmper sig vej med en klapvogn imod os. Det er stranden ikke egnet til, stenet og ujævn som den er, men med gode støvler er den fin.

Og så er der pludselig et stykke med sand lige inden næste kystfremspring, men her er også diger på langs af stranden. De ser virkelig ud til at være effektive.

Flot sti ved Kikhavn. Lagt netop ovenfor de lave stenskrænter ned mod havet - lige hvor man har brug for den. Og den bliver ved ! Vi finder de første følfod. Stien fortsætter forbi en gård.Spodsbjergstien hedder den. Forbi nogle sommerhuse går vi og så op på en mægtig sandklit, med flot udsigt. Derefter et fyrtårn og et lille militært område med vejrstation. Et trappeanlæg fører ned mod Knud Rasmussens Mindevarde og hus. Et smukt hus med en pæn naturpark omkring.

Vi går ned på den stenede strand igen. Hundested forude. Flere følfod på de høje græsskrænter, som flader ud, hvor Hundested begynder. En vinterbader går netop op - . Vi fortsætter på stranden, som det sidste stykke inden havnen bliver en temmelig bred sandstrand. Klokken er 16.15.