Tur L	Forrige tur - Næste tur
Hundested - Frederiksværk 16 - 17 km. 6 1/4 time Fra Hundested går vi mod syd til Lynæs, hvorfra vi går over Klintebakke til Sølager. Resten af turen går over våde Strandenge forbi Grønnessegård og Hanehoved til Frederiksværk.

Klokken 10 starter vi i Hundested havn med at gå rundt om den store grønne lagerhal: Veritas - Ruten, A Henriksen Shipping. Den kraftige mole mod vest tager imod de store bølger, som sydvest-stormen pisker ind mod land. Vi følger havnen rundt forbi Hundested - Rørvig Færgefart, og forbi "Fiskeauktion"-huset, der viser sig at være en tiltalende restaurant. Et par store sejlskibe ligger lidt længere fremme, en fiskeforretning samt røgeriet "Fremtiden". Hundested Motor & Sejlklub har også til huse på havnen samt Hundested Fiskeeksport. Store lagerhaller og havnebassiner med fiskekuttere. Alt i alt har man indtryk af en driftig havn. Hundested - Grenå (Veritas - Ruten) er midlertidig lukket, men sejler igen Maj 1995.

Vi er forbi Hundested Havn klokken 10.25 og går nu stik syd mod Lynæs. Vi har den kraftige blæst ind fra havet, men vejret er flot med solskin fra blå huller mellem grå skyer. "Men man skal ikke lade sig narre" ! - var meteorologernes advarsel denne morgen. - I Jylland var der allerede regn -, sne- og sludbyger, der i løbet af dagen ville brede sig til Sjælland ! Vi var forberedt på det værste. Og her går vi så med solen lige imod os på en udmærket sti, der fører os til en lille bugt, hvor der ligger småbåde på stranden. Vi er nået til Hundesteds sydlige villakvarter med fællessti foran husene ned mod en udmærket strand. Mange huse mellem store fyrretræer - et pænt kvarter. Et flot område med fyrreskov følger, men så dukker der pludselig et kedelig fladt og træ-løst militær-område frem. Man kan dog stadig følge kysten forbi en ældre forblæst bygning, som tilsyneladende indgår i området her ved Djursnæs. Vi har rundet det første "hjørne" og får nu en mere behagelig side-rygvind. Stranden er fast og god at gå på og havet er grønt i dag. Solskinnet ligger som blanke bølgende sølvplader på vandet. Det er meget smukt.

Lynæs Marine Center. Lynæs Bådeværft. Stor lystbådehavn. "Skipperstuen". Stor oplagsplads. Fin sti videre efter havnen, hvor der pludselig er helt læ. Havet er stille, men vi kan endnu høre vindens susen i sejlskibenes master og i fyrretræernes toppe øverst oppe på skrænten, som vi går under. Her er utrolig dejligt at gå - og fint at sidde og drikke formiddagskaffe.

11.20 er klokken blevet. Et skilt med "Offentlig Gangsti" peger mod en trappe op ad skrænten, men stranden er så fin at gå på, at vi vælger at blive nede og nyde rygvinden og den pæne skrænt herfra. På et tidspunkt går vi under skrænten indenfor sikringspalisader som bag et havegærde og kommer herfra ud i en lille bugt, hvor skrænten er ganske lav. Stranden er dejlig, blæsten behagelig og solen skinner stadig. En "Offentlig Trappe" fører os op til en flot sti på toppen af skræntens næste højdepunkt. En meget flot sti, hvorfra vi ser lige over på Hornsherred med Kulhuse ganske tæt på. Her er en fantastisk udsigt til alle sider - vi kan både se ind i Isefjord og Roskildefjord, se skovene på Hornsherred og se ind imod Frederiksværk og over mod Rørvig. Vi får pludselig denne overvældende følelse af at befinde os i Verdens centrum !

Sølager med færgeplads til Kulhuse dukker frem. Her er ganske fladt - vi er nået til de lave enge. I begyndelsen kan vi gå på fine faste strande uden at være spor generet af de temmelig våde engstrækninger. En sandvold skiller vand fra vand. Her er meget spændende at gå, fordi man ikke ved, om det er muligt at komme igennem - pludselig kan man risikere at skulle langt ind i landet for at komme over et vandløb. - Vi slipper nemt over de første små åer, men senere må vi ind og zig-zagge os gennem de våde strandenge. Pludselig er vi midt på Grønnessegårds lille flyveplads, og da vi netop her opdager, at vi er ved at blive indhentet af sorte skyer fra vest, søger vi læ ved hangaren og ifører os regnslag. Et uvejr kommer farende med både regn og sne, men vi opdager, at vi er i periferien af det, og faktisk bliver vi næsten ikke våde ! I løbet af nogle minutter, måske 10, er det hele drevet over. Vi går tilbage til strandkanten, hvor det nu viser sig, at græsset vokser helt ud til havet - et lavt pigtrådshegn forsøger at trække en grænse mellem land og vand, men helt nemt er det ikke, sommetider tager havet en bid af græsset, så hegnspælene står i vandet.

Vi går igen mellem småsøer og småvandløb, der ikke nødvendigvis løber ud i havet, men sommetider blot ender midt i græsset. - Ved et større vandløb må vi bruge lidt tid på at finde en overgang, men det lykkes. Og så kan det pludselig igen lade sig gøre at gå helt udenfor hegnet. - Senere må vi indenfor igen: Sjup - sjup ! Men vejret er blevet så fint. Solen skinner, og der er næsten ingen skyer på himlen mere, så der er ikke noget at være ked af ! Til sidst ser det dog ud til at være helt umuligt. Vi er kommet til et bredt vandløb - lærkerne jubler optimistisk over os - og vi finder en udvej !

Vi kommer til et nyt engområde, hvor vi også må over den ene grøft efter den anden, men så dukker campingpladsen op, og vi går på den tørre "hovedvej" midt gennem lejren af campingvogne, der så småt er ved at blive taget i brug efter vinteren. Da vi forlader campingpladsen kommer vi til det fineste "hjørnearrangement" - ovenikøbet med læhegn omkring, så vi beslutter straks at spise frokost, og som Inge siger "For en gang skyld spiser vi under ordnede forhold !"

Klokken er 14.15. Det er strålende solskin ! Og lunt. Det lykkes os at komme igennem de næste engstrækninger, men vi må helt ind til de træbevoksede skrænter - nogle af os går endda helt op til landevejen. På et tidspunkt skal vi over en bred å, men det viser sig at den helt ude ved havet er så smal, at den er lige til at gå over. Videre på våde enge, men så kan vi igen gå helt ude langs havet. En meget interessant tur er det. Sommetider har vi indtryk af, at vi blot går på opskyllet tang, sommetider er der fint fast sand og sommetider må vi lidt ind og gå på eng.

Vi kommer forbi et usædvanligt byggeri i to etager med gotiske buer, som måske danner en overdækket terrasse. Det ser nyt og ufærdigt ud. Vejret er stadig så flot, som man kan ønske sig ! Pludselig går vi på en markvej her langs havet, der stadig er helt grønt ! Markvejen bliver til en sti, og så kan vi igen gå langs vandet ind mod Frederiksværk. - Det er en meget stor oplevelse at se Sjælland i gå-hastighed. Vi ser så mange detaljer. Nyder synet af en blå anemone eller en lysende følfod. Lytter til blæsten og suset i sivene. Finder en lille sti henrivende og betages af himlens blå farve.

Til sidst går vi på et dige. Vi er i Frederiksværk, men vi ser slet ikke byen, kun dens losseplads ! Stort anlægsarbejde. Måske et nyt industriområde ? Måske en ny lystbådehavn ? Vi forsøger at følge kysten, men bliver fanget i lossepladsen ! Befinder os bag et ca. to meter højt hegn med aflåste låger. Det er ikke morsomt, men heldigvis er der klippet hul i hegnet, så vi slipper ud igen og befinder os på en bådeplads ved Frederiksværk Motorbådsklub. Nu er der ikke langt til Det Danske Stålvalseværk A/S med hegn omkring. Vi følger hegnet langs stynede popler. Klokken er ved at være 16. Det er lunt og smukt vejr. Vi ender i et villakvarter og støder igen på et hegn. Denne gang omkring Stationen. Vi krydser skinnerne ved VUC, kommer til Posthuset og Stationsbygningen med busholdeplads. Til sidst følger vi en lille cykel - og gangsti langs hegn og togskinner. Vi har på fornemmelsen, at vi måske ikke har set byen fra den mest charmerende side.

Klokken 16.15 er vi ved bilen, men da vi har tænkt os at fejre vor halvtredsindstyvende vandretur med en middag på restauranten i Hundested Havn, føjer vi endnu en strækning til turen, for at klokken kan blive lidt nærmere 18. - Vi fortsætter fra parkeringspladsen lige syd for Stålvalseværket langs stranden mod Unholt Bakke. Vi kommer snart ind på "Bakkestien", der viser sig at være en meget flot sti. "Frederiksværks overraskelse til os" ! Vi følger stien ½ time mod syd - nogen tid bruger vi på at finde ud af, om man kan gå langs vandet, men det synes ikke at være tilfældet. Stien er også udmærket - slynger sig ud og ind og op og ned. Vi er spændt på hvor langt den går.