Tur LVII	Forrige tur - Næste tur
Fra Herslev Havn til Lyndby Strand. 10,5 km. 5 timer. Fra Herslev Havn til Lejre Vig, der er den sydligste lille vig af Roskilde Fjord. Vi følger vigen rundt, den vestlige bred er ikke vanskelig, men østsiden op mod Lyndby er besværlig med private parceller helt ned til fjorden.

Søndag den 15. december 1996

Det er gråvejr, lidt blæsende og ikke mange graders varme, da vi klokken 10.20 står ved Herslev Havn, hvor vi sluttede turen den 24. marts. Det har ikke været noget godt vandreår, men nu er vi parate igen, har mod på at komme videre. Vinden kommer fra nord og der skulle være mulighed for opklaring i dagens løb.

Lige vest for havnen er en stor parkeringsplads med trappe ned til en sportsplads, og bag den stranden, som ser ud til at være den Badestrand, som vi har set afviser til. I dag er der 6 svaner der tager sig en svømmetur ud for den lidt stenede sandstrand.

Vi går raskt mod vest, her er rart at gå . Efterhånden bliver strandbredden mere stenet. Efter 20 minutters gang passerer vi et fint lille rødt sommerhus og lidt senere et par vældige træstubbe, der står på havbunden 5-6 meter fra land, lige inden vi når en lille stenmole. Her er bunker af småbitte muslinger langs stranden. En græssti går langs en indhegnet fold ud mod det første "hjørne". Her ligger en stor svaneflok på 15 og gynger på de gråbrune bølger.

Det blæser ret kraftigt, så det er dejligt at gå mod syd og få lidt rygvind. Klokken er 10.55. Her er dejligt herude på de åbne græsarealer, der skråner op mod markerne bagved. Ganske kort afstand er der over til Hornsherred, hvor vi har Lyndby lige overfor os.

Vi går langs en smuk græsskrænt, med lidt fyrretræer og en lille lund. Efter en times gang, klokken 11.20 er vi fremme ved Sluphuse, en samling huse og et par gårde, hvor Lejreå løber ud omgivet af siv- og engarealer. Vi nyder formiddagskaffen i læ af en lille granplantage. Det er ikke muligt at komme over åen, så vi flytter biler.

Klokken 12.20 står vi syd for Lejreå, hvor nordenvinden blæser koldt henover det brede åudløb og de åbne enge syd for åen. Det er dejligt, at vi skal mod syd. Foran os har vi bakkerne med det lille beboelsesområde, der tilsyneladende rummer både helårs- og sommerbebyggelse. Vi passerer en lille skov. Græsset vokser helt ud til stranden, så her er noget "tuet" at gå, og koldt er det, blæsten går lige gennem de uldne vanter. Men nu kan der ikke være langt til bunden af Roskilde Fjord. Lejre Vig hedder denne sydligste del.

En sti viser sig pludselig, her hvor vi mindst ventede den. En herlig sti. Bevoksede skrænter på venstre hånd og sivbevoksning mod fjorden. Vi ser intet til bebyggelsen. Klokken bliver 12.45. Stadig sti. "En sti, der varer mere end 5 minutter er et fund". Grønne skrænter. Ingen siv mere. Vi er ud for de små sivholme i fjorden, går igen på en tuet strandbred. Kommer forbi "Borrevejle" - Roskilde Amts Gymnastikforening - - -. Et pænt velholdt område med klubhus og terrasseanlagte tilskuerpladser samt overdækket tribune til æresgæster og dommerkomité, forestiller vi os. Fint frokoststed.

Lindenborg Roklub 13.15. Fint videre langs den smalle strandbred. Sti gennem siv. Forbi et lillebitte sommerhus. Flere huse, hvor der i det foranliggende sivområde ligger både og skydepramme. Det er forunderligt med denne sti - pludselig er vi et bjørnekloområde med kæmpestore planter - på en eller anden måde ser det helt fortidsagtigt ud, så man næsten venter, at der kommer en dinosaurus vraltende gennem det. Men snart er vi ude i sivene igen og foran os har vi motorvejen. Vi holder næsten vejret af spænding - jo, der snor sig virkelig en sti gennem området. Flere bjørneklo og så er vi under motorvejen. 13.40 er klokken blevet. Bunden af Roskilde Fjord er nået. Et sivområde fortsætter ind i landet kan vi se, men her under motorvejen, hvor vi tydeligt hører bilerne, der drøner hen over vore hoveder, fører en lille bro over den sidste del af vigen. Det er spændende at være her. Et solstrejf lyser op ud over fjorden. Vore ingeniører studerer et lille rensningsanlæg under vejbanerne. Og så er vi på vej mod nord - på vej rundt om Odsherred.

Vi zig - zagger os igennem sivene, men stien er tvivlsom. Krydser en bæk og kommer ud på en åben græsmark. Jorden er ved at være frosset. Vi mindes uvilkårligt vore vidunderlige vinterture i januar og februar. Vi nærmer os den første bebyggelse. Kæmper os gennem et sivområde, møder pigtrådshegn og må gå op til landevejen forbi en række sommerhuse - kommer ud ved DK Benzintanken og trasker modløse mod nord. Vinden har vi også imod os.

Ved næste markskel forsøger jeg at gå ned til fjorden og det lykkes, men det er næsten håbløst at komme igennem. Hver lille parcel har lukket sig inde med deres private sti gennem sivene ned til fjorden. To pæne områder er der dog med store åbne græs arealer foran haverne. Endelig 14.35 afløses sommerhusområdet af en pløjemark - det ved man da, hvad er. Og så en stubmark. Lyndby forude. En sti går forbi den første bebyggelse og fører ned til den nydelige lille havn i byen. Nord for havnen er der desværre igen haver helt ned til fjorden, og jeg har ikke energi til flere siv. Den nordligste del af byen er udbygget med imponerende store villaer, men ingen vej eller sti ved fjorden. Vejret er blevet meget flot - solen skinner på fjordlandet med nord. Efter byen følger et åbent engareal ned mod fjorden. Her er dejligt, og en sti slynger sig gennem græsset. Jeg når lige op i solens sidste gyldne stråler, inden stien går gennem en lille lund. Derefter følger endnu et villa-område med fine haver helt ned til fjorden. Jeg svæver henover græsplænerne - har det ikke så godt med det, men føler ikke at jeg generer nogle. Haverne er store, og der er langt op til husene.

Klokken 15.20 mødes det delte vandrehold ved Lyndby Jolleklub, hvor bilen står.