Tur LXIII	Forrige tur - Næste tur
Fra Kulhuse til Rendebæk. 20 km. 8 timer. Fra Kulhuse langs stranden til det militære område ved Jægersprislejren. Derfra 6 km med bil på landevej til Jægerspris Slot. Herfra igen ned til stranden og videre mod syd forbi Over Dråby Strand og Dalby Huse. Fra Dalby Huse er der ikke langt til Kyndbyværket, hvor der går sti hele vejen rundt om kraftværket. Til sidst fra Kyndbyværket forbi Sømerskov til Rendebæk.

Søndag den 20. april 1997.

Klokken er 10.15. Let brise. Lidt køligt, men solskin fra en næsten skyfri himmel. Den fine sti øst for Kulhuse fortsætter helt hen til havnen, hvorfra man kommer lige ud på den dejligste sandstrand med det klareste vand vi længe har set. Et par modige børn tager en hurtig dukkert i det vel omkring 5 ° kolde vand.

Snart bliver stranden mere stenet og vi går under høje skrænter. Nu er det Issefjord vi har givet os i kast med. Luften er klar; vi ser tydeligt de fjerne landskaber på den anden side af fjorden, som her mod nord er 10 km bred.

Det er en meget smuk skrænt med fyrretræer vi går langs med, og stranden er fast og god at gå på. Vinden har vi i ryggen og solen foran os, så vi har slet ikke noget at klage over. Vi når Hornsved og ser over på den lille ø Alholm, som Inge og Valdemar overvejede at købe, da den var til salg i begyndelsen af 80'erne. Det ser ikke ud somom der er bygget noget derovre, kun en campingvogn kan vi se. Det er en facinerende tanke at eje en ø, men sikkert også noget af en belastning, så Inge og Valdemar fortryder ikke.

Skrænten flader ud og stranden bliver igen en flot sandstrand med et fyrreskovsbælte mod øst. Foran skoven et dejligt græs / lyng bælte og midt i det hele en lille stråtækt pavillon. Desuden er her bænke og en stor grill. Blomstrende kobjælder mellem det tørre græs. Endnu en pavillon. Vi spekulerer på, hvad de egentlig bruges til.

Store sten ligger på stranden under skrænten med den hvide kursusejendom. Vi går langs en lavvandet bugt med synlige sten langt ud i fjorden. Så en spejderhytte og derefter Adgang Forbudt. Militært område. Vi har gået 1½ time og klokken er blevet 11.45. Ved spejderhytten går vi ad en mindre vej op til landevejen. Der er desværre kommet en hel del skyer på den blå himmel, men faktisk var der "mulighed for snebyger i dagens løb", så man kan aldrig vide sig sikker.

Vi flytter biler og er klar til at gå igen klokken 13.15. Lige overfor Jægerspris Slot går en vej ned til Vesterstrand. Vi læser det venlige skilt.

Ad Badevej går vi til stranden. Det tager ca. 10 minutter. Og så er vi ved den allerdejligste sandstrand med blåt og turkisfarvet vand mellem revler og lave sandøer. Et dejligt område med græs og sand, slåenkrat, egepur og forblæste birketræer. En lille sti slynger sig mod nord, indtil den støder på det militære område. Vi gør det samme og går derefter atter mod syd - for at komme videre på turen omkring Issefjord. Det er dejligt at få vinden i ryggen og solen imod os, for det er igen blevet helt fint vejr, alle uvejrskyer er drevet bort. Bølgerne bruser ind mod stranden ude fra de lave sandøer med det smukke turkisfarvede vand. Frokost i solskin og læ. Videre klokken 14.20 gennem det nydelige landskab.

Vi har Kyndbyværket forude. Solen er gået i syd sydvest og glimter i havet. Efterhånden vokser der mere og mere siv langs stranden og der ligger bræmmer af opskyllet tang, men stien fortsætter. En dejlig sti. Gangbrædder over grøfter. Klokken bliver 14.40. Vi kommer til sommerhusområdet ved Over Dråby Strand. Store Sivområder. En hejre i den lavvandede bugt. Stien fortsætter hele vejen forbi sommerhusbebyggelsen. Til sidst kommer vi helt ud til vandet med sandøer og landtanger, som det måske er muligt at gå på. Vi forsøger en tange og det lykkes os at komme tørskoede i land. Støder igen på en sti gennem siv og sand. Vi prøver igen en af sandtangerne. Mågerne skriger advarende ude over vandet, men det går godt igen, vi kommer i land på en eng med grøfter og siv. Og så er vi pludselig på civiliseret grund med bord og bænke. Klokken er blevet 15.30, det passer lige med en lille tepause.

En sti snor sig videre gennem siv og krat, hvorefter vi kommer til et åbent område foran det næste sommerhusområde, som må være Dalbyhuse. Stien fortsætter et stykke tid, men så kommer vi pludselig ud i fugtig rørskov. Vi går på volde af væltet og afskåret siv og senere helt ude i den lavvandede strandkant. En mærkelig strand med utallige sten langt ud mod havet, som ligner et øde fantasilandskab, hvor vandet har trukket sig tilbage. På landkortet mærket med x x x. Mange steder er sandet helt sort af kulstøv. "Der skulle vel aldrig ligge et kraftværk i nærheden", spørger en af vore ingeniører.

Vi støder på en bred grøft og må et stykke ind mod markerne, hvor lærkerne synger. Det er stadig det smukkeste forårsvejr, man kan tænke sig. Videre over tørre enge. Forude Skrænter, som vi snart går under. Issefjordens vand er mørkeblåt herfra. Et par hjulspor under skrænten fungerer som sti. Her er nydeligt. Stien, som måske blot er en kreatursti, går op over en lille bakkekam og så har vi Kyndbyværkets skorsten lige fremme og eftermiddagssolen mod ansigtet. Grønne græsmarker næsten som plæner ligger mellem skrænten og den stenede strand med små bølger, der klukkende ruller ind mod land. - Ikke just en badestrand, men dansk og dejlig er den.

"Negerhytterne" dukker frem. Det er Nesas små sommerhuse, som ligger lige øst for Kyndbyværket. Der går en bred sti videre frem mellem lysegrønne Rosa Rugosablade, der sidder som forårspynt på de tornede grene.

Tre store vindmøller bag indhegningen. Vejen svinger op mod Jungedal, men en sti fortsætter langs indhegningen for derefter at dreje op i skoven bag Kyndbyværket. Snart går vi højt oppe på kanten af skrænten med de store olietanke under os. Stien fortsætter rundt om hele Kyndbyværket. En flot sti. Syd for Kyndbyværket går man igen gennem skov med udsigt til den solblinkende fjord. Derefter følger en dejlig sti på en lav skrænt ved vandet. Klokken bliver 17. Det er en god lang tur i dag. Flot sti videre mellem eng og siv og senere mellem skov og siv. En bred grøft spærrer pludselig for os, men vi kan komme over et lille stykke inde i landet og derefter gå ud igen. Nu kan vi ovenikøbet komme helt ud og gå på den flade sandstrand foran sivene. Omkring halv seks er vi ved Sømerskov med Sømerhus.

Det sidste stykke til Rendebæk går langs en flad stenet strand og klokken 18 er vi fremme ved den nedlagte Rendebæk Kro, der nu er et smukt istandsat hus.