Tur LXXXII

-

Alleshave – Saltbæk. 10 km. 3 timer.

Fra Alleshave går vi over grønne enge og videre udomkring ”landet” nord for Saltbæk Vig. Man forestiller sig måske at det blot er nogle sandbanker, der skiller hav og indsø, men det er et stort og smukt landskab, og vi oplever en vidunderlig tur langs stranden hele vejen udenom Krageø til Saltbæk.


Tirsdag den 16. Oktober 2001

Efter godt et års pause er vi atter på tur og starter, hvor vi slap.

Vejret var diset fra morgenstunden, så vi udskyder turen til kl. 12.30. Starter med frokost ved Saltbæk. Kører bilerne i ”stilling” kl. 13 og er klar til at gå kl. 13.30. Dejligt mildt solskin er det blevet. Langs en stenet lavvandet strand starter vi – her vokser græs helt ud mellem den opskyllede tang – noget tuet og vådt er her, men alligevel ret udmærket. Våde indhegnede enge – stort set kan vi gå langs hegnets yderside på fast græs og blot en gang imellem hoppe over lidt vand. Det er vidunderligt mildt og dejligt klart. Herligt er det også for en gang skyld at gå uden rygsæk.

(Foto af sluseværk.)

Da vi har gået et stykke mod syd støder vi på det høje dige, der strækker sig i øst-vestlig retning nord for Saltbæk Vig. Der går noget af en sti på toppen. Vi kommer til et stort sluseanlæg ved en bred Kanal. Det ser meget spændende ud.. Vi fortsætter langs stranden, hvor der et langt stykke er lagt en række store flade sten, der markerer vandlinjen eller digets afslutning måske. Et sivbælte breder sig ved foden af diget, men stranden er rigelig bred til at gå på. Klokken bliver 14. Stranden er nu nærmest en græs-strand. Helt ud til vandet vokser græsset. På den anden side af diget ligger den store indsø Saltbæk Vig. Den ser enorm stor ud.

Vi runder et stort sivområde, som går helt ud til vandet. - Det er så varmt at vi må have vindjakkerne af. Utroligt her i oktober. Vi følger kanten af diget et stykke vej, men går så atter ud mod havet gennem en skov af malurt. Her er lidt ”træls” at gå for her er næsten ingen strand ! Kun en smal tangbræmme og talrige små bugter samt højt græs, malurt og næsten usynlige grøfter. Her er slet ikke nemt at gå, men efterhånden vænner man sig til det og vejret er stadig lige vidunderligt

(Foto)

(Foto)

Klokken 14.30 er vi igennem første etape – og kommer nu til det mærkelige område med, hvad vi troede var sandbanker. – Det ligner mere sivbanker og vi tænker slet ikke på at bevæge os derud ! Vi støder på et par hjulspor, som vi følger, her er meget fint at gå, men pludselig kan vi se at der går en dæmning over til den mærkelige Krageø, der slet ikke længere er ”sivbanker”, men en stor græsslette, som vi ganske uhindret kan krydse for at finde den dejligste ”rigtige” strand med sand og småsten. - Her er så dejligt herude. Vandet klukker i stenene og er rent og klart. Vi når det store bjerg lidt over 15 og ser her de eneste andre mennesker i området – et par lystfiskere, der står og fisker deres aftensmad.

Vi runder pynten og har nu gået ca. halvdelen af turen. Vi får vinden imod og det er ikke længere så varmt. Men snart skinner solen igen klart og varmer os gennem blæsten. Jeg finder pludselig en stor klump rav – hvor mærkeligt, det føles som et lille under. Klokken 15.30 går vi på den smalle landtange, der skiller hav og sø og snart er vi fremme ved Vrøjhytten – den ser så lille ud. Videre langs stranden, der er fin og fast at gå på. Senere bliver den stenet og så atter behagelig og vandrevenlig. Sådan er det med de danske strande.

Vi har endnu ikke set nogen afvandingskanal, så den må være sandet til. Klokken er lidt over 16 – vi går det sidste stykke mod syd-vest til Saltbæk. Vi er trætte, men ikke for trætte til at nyde solskinnet, der har samlet sig i et bredt glimtende bælte i vandet helt ind mod kysten. Lige inden Saltbæk krydser vi Tranemose Grøft, der har sit udløb her. 16.30 er vi fremme.