Tur LXXXV

-

P-pladsen ved spidsen af Røsnæs – Ulstrup Strand. 7 km. Knap 3 timer.

På nordsiden af Røsnæs går vi de få hundrede meter ud til den sidste pynt på vor lange vandring og begynder så turen ind langs Kalundborg Fjord.


Tirsdag den 11. December 2001.

Det er klart vejr og strålende solskin, da vi kl. 13.15 går de 45 trappetrin fra P-pladsen ned til stranden på nordspidsen af Røsnæs. Blide bølger ruller ind mod den stenede strandbred under de høje, flotte skrænter, der står stejle og dramatiske med nedfaldende sten og træer. Lidt længere ude mod spidsen ligger store sten i strandkanten og der går en smal sti langs skrænten.

Klokken 13.30 runder vi den sidste store pynt på vor vandretur og kommer ud i det dejligste solskin mod syd, hvor vi få minutter senere kan se ind i Kalundborg Fjord. Her er helt læ og havet er smukt og stille som på en sommerdag. Helt vidunderligt at opleve midt i december ! Stranden er nem at gå på med tang og sand og små sten. Flere små indbydende bugter viser sig her på sydsiden af Røsnæs og vandet ser fristende ud. Måske er det ”Costa Kalundborg” netop her. Klokken 13.50 når vi Skansen og ”Fiskerhuset” og herfra går en dejlig sti lidt over strandens niveau. Vi nærmer os den første høje fremspringende klint og går igen helt nede på stranden, hvor stenene nu er større.

Klokken 14 kan vi se ”hjem” til Asnæsværket, hvor vi startede turen, og da vi runder klinten ser vi en hel række høje Røsnæs klinter foran os. Af og til er der sti langs skrænterne og et sted en smuk stentrappe op mod en dal. Stranden på denne strækning er meget tangfyldt – og ingen badestrand. Det er stadig en meget smuk vindstille eftermiddag og vi sidder i solskinnet og drikker te og spiser honningkager, mens Århusfærgen sejler forbi.

Vi går en tur op på skrænten, hvorfra vi bestiger ”bjerget” med udsigt over det særprægede landskab med tætte vindblæste slåenkrat og vilde roser. Samme vej ned og videre på stier langs skrænterne. Den følgende klint er næsten klippelignende i sin fremtoning og en mægtig sten ligger somom den nylig er faldet ud af den stejle klint.

Skyggerne bliver lange her henimod kl. 15 og skrænterne er meget smukke i det lave solskin. Her er stadig bekvemt at gå på grus og småsten mellem større sten, men i rigtig vandretempo kan man ikke bevæge sig. Efterhånden flader skrænterne noget ud og 15.25 går solen ned bag en skybræmme. Havet er ind under land helt spejlblankt. Det er meget smukt.

Endelig nærmer vi os Slettenshage med den lille bugt inden Kirkebugten, hvor skrænterne bliver endnu lavere og de grønne marker går næsten helt ned til stranden. Her på grænsen mellem mark og strand kan vi gå og slipper for denne kysts meget stenede strækning. Vi får endnu et glimt af solen, inden den helt forsvinder kl. 15.40.

Til sidst går vi på den småstenede strand igen eller på en lille sti på den lave strandvold. Snart når vi den lille bådplads ved Ulstrup og kørevejen forbi de få huse hernede. Vi bliver imidlertid på stranden og ser, hvordan aftenhimlen mod vest farver havet helt orangerødt. Lysene tændes på det store tankskib ude i bugten og en lille jolle tøffer ind mod bredden. Da den når land og motorens lyd forstummer bliver der pludselig helt stille og vi hører kirkeklokken i Ulstrup Kirke ringe solen ned.